Fleksjob, job med særlige løn- og arbejdsbetingelser for personer, der ikke kan klare de alm. krav til effektivitet og kvalifikationer. Ordningen blev indført ved lov 1997 til dels som erstatning for skånejob. I 2013 blev fleksjobreformen indført og ordningen blev derved ændret, og førte til at der nu findes to ordninger, populært eller upopulært betegnet som den gamle ordning (før 2013) og den nye fra januar 2013.
Den gamle ordning
Før 1.1.2013 – her udbetales fuld løn fra arbejdsgiver til lønmodtager og arbejdsgiver modtager refusion fra kommunen (enten 50% eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn). Så længe du opretholder ansættelse i denne ordning, vil den forstætte. Du kan dog frivilligt vælgte at stoppe, og skifte ordning. Set ud fra et personligt økonomisk perspektiv, ser det ikke ud til at kunne forbedre økonomien ved at skifte til den nye ordning.
Den nye ordning
Efter 1.1.2013 – her udbetaler arbejdsgiver løn til lønmodtager for den arbejdsindsats, der ydes på arbejdspladsen. Lønnen fra arbejdsgiver indeholder pensionsbidrag (efter overenskomst) af den løn der udbetales. Kommunen beregner et fleksløntilskud i forhold til den løn, som arbejdsgiver udbetaler. Du kan finde bekendtgørelsen her Retsinformations hjemmeside: 5% af fleksløntilskuddet er reserveret til ATP – dog max 500 kr. mdl.
Løn aftales med de faglige organisationer, lønnen fra arbejdsgiver vil derfor ikke være under mindstelønnen. Din samlede udbetaling i fleksjob (løn + fleksløntilskud) efter reglerne efter 1.1.2013 kan godt udgøre et andet beløb end nuværende, hvor du modtager fuld løn fra din arbejdsgiver.
Indbetaling af pensionsbidrag ændres efter de nye regler, som du kan se. Arbejdsgiver indbetaler i forhold til den løn, der udbetales og der indbetales max 500 kr. om måneden fra kommunen.
Spørg i dit pensionsselskab om du har mulighed for præmiefritagelse eller måske andre muligheder. Det vil være individuelt afhængig af aftale, men kontakt dit pensionsselskab og spørg.
Den nye ordning indeholder også en mulighed for at søge om flekslønstilskud. Flekslønstilskuddet er et tillæg bopælskommunen kan udbetale, oftest via ansøgerens hoved eller bi-skattekort. Læs mere om flekslønstilskuddet her, og læs mere om de beregningsmetoder der gøres brug af her, samt hvor du kan udregne dit flekslønstilskud.
Skift af ordning
Skift af ordning fra den gamle til den nye ordning kan ske via kontakt til dit jobcenter. Væger du at skifte, er her nogle punkter det kan være fordelagtigt at se nærmere på. Når først skiftet er sket, kan du ikke skifte tilbage/fortryde igen.
Tjekliste ved skift af fleksjobordning
Skifter du fleksjob ordning, eller er du på vej til et fleksjob, anbefaler vi at tage et kig på denne tjekliste. Listen indeholder nogle gængse standardpunkter, for hvilke du skal igennem flere af dem. På siden vil du også kunne downloade og hente din egen tjekliste. Hent dokumenter Tjeklisten her Hent Tjekliste.pdf, eller klik nedenfor på linket.
Kan man så skifte fra gammel til ny ordning? (opdateret februar 2019)
En henvendelse til Beskæftigelsesudbalget (dels omkring fleksjobreformens udvikling o.a.) sendt af en borger (se dokumentation her) afledte et svar fra Beskæftigelsesministeren, omkring det forhold at skifte fleksjob fra gammel til ny ordning.
I forbindelse med skift fra den gamle til den nye ordning, svarer Beskæftigelsesministieren i svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg 29.11.2012 adspurgt af Folketingets Beskæftigelsesudvalg at “Den nye fleksjobordning kommer til at omfatte nye personer i ordningen, og per-soner, der får et nyt fleksjob, efter at ordningen er trådt i kraft.
Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob, fortsætter som hidtil i fleksjobbet. Det betyder, at den ansatte fortsætter på de ansættelsesvilkår, som den pågældende er omfattet af i ansættelsen, og at arbejdsgiverens tilskud beregnes ef-ter de hidtidige regler.
Hvis en person i et fleksjob efter lovens ikrafttræden påbegynder et nyt fleksjob, bliver den pågældende omfattet af de nye regler. Dette gælder, uanset om der er en ledighedsperiode mellem de to fleksjob eller om der er indgået en aftale om ansæt-telse i fleksjob inden lovens ikrafttræden med tiltrædelse den 1. januar 2013 eller derefter.
Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvis det alene er skånebehovet eller time-tallet, der bliver ændret. Det samme vil være tilfældet, hvis der ændres i den ansatte i et fleksjobs jobbeskrivelse fx som følge af en forfremmelse, men hvor ansættel-sesområdet og opgaverne er sammenfaldende med de hidtidige arbejdsopgaver.
Hvis den pågældende skifter tjenestested inden for fx en kommune eller fra et mi-nisterium til et andet ministerium, fordi de hidtidige arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested, vil der ikke være tale om et nyt fleksjob. Det samme vil gøre sig gæl-dende, hvis to virksomheder fusionerer eller der sker virksomhedsoverdragelse, og ansættelsesmyndigheden dermed bliver en anden, men arbejdsopgaverne og ansæt-telsesvilkår er fortsat i uændret form.
Der vil altid være tale om et nyt fleksjob, hvis den pågældende er ophørt i et fleks-job på grund af kontraktens ophør, afskedigelse eller opsigelse. Hvis den fleksjob-visiterede skifter fra en arbejdsgiver til en anden arbejdsgiver inden forsamme eller et andet ansættelsesområde, vil der være tale om et nyt fleksjob, jf. dog ovenstående om skift af tjenestested
Endelig vil det også være at betragte som et nyt fleksjob, hvis en ansat i fleksjob skifter til et nyt ansættelsesområde inden for samme virksomhed/hos samme ar-bejdsgiver, og løn- og ansættelsesvilkårene er ændret. Det vil fx være, hvisen ansat i fleksjob har arbejdet som pædagog, men på et tidspunkt skifter til admi-nistrativt arbejde på samme institution”