Sikkerhed

Din sikkerhed er vigtig for os. Herunder kan du læse, hvordan vi passer på webstedet og dine data – og hvordan du selv færdes trygt på nettet og undgår svindel.

Spring direkte til et afsnit:

Generel sikkerhed på webstedet

  • Vi logger aktivitet på webstedet af hensyn til driftens sikkerhed og stabilitet. Oplysninger som tidsstempel og IP-adresser (IPv4/IPv6) gemmes kun, så længe det er nødvendigt for drift og sikkerhed, og slettes derefter.
  • Logoplysninger udleveres kun til myndigheder, hvis vi er retligt forpligtede til det – for eksempel efter en gyldig anmodning i en konkret sag.
  • Vi har særligt fokus på kendte kilder til ondsindet trafik og uønskede forespørgsler.
  • Webstedet bruger flere lag af sikkerhed – både lokalt og eksternt – for at forebygge tilsigtet og utilsigtet misbrug.
  • Sitet er krypteret med SSL og bruger HTTPS. Også e-mailtrafik er krypteret, og bagvedliggende sikkerhedslag beskytter stabilitet, integritet og din forventning om et trygt website.
  • Webstedet overvåges af både mennesker og IT-systemer.
  • Den software og platform, vi bruger, opdateres løbende.
  • Eksterne sider og links, vi henviser til, kan blive scannet – blandt andet med sikkerhedsværktøjet Wordfence – automatisk eller manuelt, hvis de skønnes at kunne udgøre en risiko for vores brugere. Scanningen retter sig mod kendte trusselsscenarier og uønsket kode på tværs af domæner som .dk, .com og .org.

Læs mere om Fleksjobber Netværkets persondatapolitik, cookiepolitik og anvendelse og rettigheder.

Din egen sikkerhed

Uanset hvad du foretager dig på nettet, så tænk sikkerhed ind i dine handlinger. Spørg dig selv: Er det, jeg gør, nødvendigt, forklarligt og forsvarligt? På den måde beskytter du både dig selv, din enhed og de tjenester, du bruger.

Besøg kun sikre sider. Færdes du helst på sider med HTTPS, kan du slå browserens indbyggede HTTPS-tilstand til, så den altid forsøger den sikre forbindelse. I Firefox, Chrome og Edge hedder den typisk “Brug altid sikre forbindelser”, og i Safari sker det automatisk. Det gamle plugin “HTTPS Everywhere” er ikke længere nødvendigt – browserne gør det nu selv.

Er en side sikker, viser browseren en hængelås (eller et lignende sikkerhedsikon) ved adressen – som her på vores sider:

Sitet er sikret med SSL – vi anvender HTTPS-protokollen
Vores sider er sikret med SSL og bruger HTTPS.

Svindel: phishing og falske opkald

  • Fleksjobber Netværket ringer aldrig til dig som privatperson, medmindre du selv har bedt om det via e-mail. Og ringer vi, spørger vi aldrig om login, bankoplysninger eller lignende.
  • Vi sender aldrig uopfordrede e-mails.
  • Du kan tjekke, at en e-mail er ægte, ved at se på afsenderadressen. Vores officielle adresse er info@fleksjobbernetvaerket.dk.

Du kan desuden verificere vores officielle registreringsdata via Punktum.dk og CVR-registeret.

Omvendt to-faktor-godkendelse

Vil du være helt sikker på, at kommunikationen med os er reel, kan du frivilligt bruge vores omvendte to-faktor-godkendelse:

  • Ringer vi til dig, sender du os på forhånd en e-mail med en selvvalgt talkode. Den skal vi så oplyse, når vi ringer – så ved du, at det er os.

Sådan spotter du phishing

Phishing er blevet mere udbredt, fordi det er blevet nemt at udføre. Ifølge Niels Denny Sørensen, operativ chef i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), kræver det hverken en personlig relation eller store tekniske evner at nå ud til mange mennesker på én gang – værktøjerne er billige og lette at få fat i. Derfor er det vigtigt selv at være på vagt:

  • Ved du, det er phishing, så slet straks mailen eller beskeden.
  • Er du i tvivl, så tjek afsenderens adresse eller nummer – prøv fx at google det og se, om der dukker advarsler op.
  • Hold musen hen over et link (uden at klikke) og se, om det virkelig fører hen, hvor det påstår.
  • Husk: seriøse virksomheder kontakter dig næsten aldrig med en løs mail eller sms om problemer med adgangskoder og lignende.
  • Er du i tvivl, så kontakt afsenderen via deres normale kontaktoplysninger – aldrig via den mistænkelige besked selv.

Tjek altid de e-mails og nyhedsbreve, du modtager. Husk, at vi kun sender e-mails fra info@fleksjobbernetvaerket.dk, og kun hvis du har kontaktet os.

Hvis skaden er sket

Har du givet oplysninger fra dig? Spær straks den konto eller det kort, det gælder, og hold øje med dine konti. Kontakt din bank eller den ramte virksomhed med det samme, hvis der er noget mistænkeligt.

Klikkede du på et link, du ikke skulle? Opdager du det straks, så kobl computeren af nettet med det samme, og få en ekspert til at rense den.

Andet

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Opdateret august 2026.

Scroll to Top