Det er ret ofte sådan, at man får et fleksjob, fordi man ikke længere kan arbejde fuldtid på grund af en fysisk eller psykisk udfordring eller et handicap. Fleksjobordningen er designet til at hjælpe medarbejdere med at forblive på arbejdsmarkedet og bevare deres tilknytning til arbejdslivet, selvom de ikke længere kan arbejde fuld tid.
Selvom det er sandt, at nogle mennesker ikke ville vælge et fleksjob, hvis de havde et valg, betyder det ikke, at de ikke sætter pris på fleksibiliteten og muligheden for at arbejde på trods af deres udfordringer. Fleksjob kan give medarbejdere mulighed for at opretholde deres økonomiske og sociale selvstændighed, og de kan forblive en del af arbejdsstyrken, hvilket kan have en positiv indvirkning på deres livskvalitet og mentale sundhed.
Fleksløntilskud er en ordning i Danmark, der er designet til personer, der som hovedregel har arbejdet i mange år, men som på grund af en nedsat arbejdsevne ikke længere kan arbejde på fuld tid. Fleksløntilskud er en økonomisk støtteordning, der kan hjælpe personer med at opretholde en vis indkomst, selvom de arbejder på deltid på grund af nedsat arbejdsevne.
Hvad er ydelsen?
Fleksløntilskud kan variere fra person til person, afhængigt af deres individuelle situation. Nogle af de faktorer, der kan påvirke niveauet af Fleksløntilskud, inkluderer:
- Arbejdstid: Fleksløntilskud kan gives til personer, der arbejder mellem 1 og 37 timer om ugen på grund af nedsat arbejdsevne.
- Tidligere indkomst: er afhængig af den tidligere indkomst, personen havde, før de oplevede en nedsat arbejdsevne. Der er dog et maksimalt beløb fastsat i lovgivningen.
- Alder: Fleksløntilskud kan gives til personer, der er mellem 18 og folkepensionsalderen.
Fleksløntilskud er skattepligtig, og dens størrelse kan variere afhængigt af de individuelle omstændigheder. Personer, der modtager Fleksløntilskud, kan også have ret til andre ydelser såsom boligstøtte, børnetilskud og sundhedsydelser.
Det er vigtigt at bemærke, at der kan være forskelle i Fleksløntilskudsordningen, og at den præcise størrelse og tilgængelighed af Fleksløntilskud kan variere over tid.
Det er altid en god idé at undersøge den aktuelle sats for Fleksløntilskudsordningen, hvis man ønsker at modtage denne form for støtte.
Bemærk, at der kan være forskellige betingelser og krav for at være berettiget til Fleksløntilskud afhængigt af dit erhverv og din situation. Det kan derfor også være en god idé at søge rådgivning hos din fagforening eller din kommune, hvis du overvejer at søge Fleksløntilskud.
Hvad gør man, hvis man er under 60 år?
Det er muligt at få fleksjob i Danmark uden at være over 60 år. Fleksjob er en ordning, der kan være relevant for personer med nedsat arbejdsevne på grund af helbredsmæssige eller andre årsager.
For at være berettiget til fleksjob i Danmark skal man:
- have en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne inden for alle arbejdsområder
- ikke kunne opnå eller fastholde et job på normale vilkår på arbejdsmarkedet – uanset støttemuligheder
- ikke med revalidering (fx uddannelse, optræning eller omskoling) kan blive i stand til at udføre et job på normale vilkårer under folkepensionsalderen
- ikke modtage førtidspension, seniorpension eller tidlig pension
Vurderingen af, om din arbejdsevne er varig og væsentligt nedsat, sker ud fra både lægelig dokumentation og ofte også arbejdsprøvning(er).
Hvis du opfylder betingelserne for fleksjob, kan du søge om at blive visiteret til ordningen gennem kommunen.
I hvilken rækkefølge skal du gøre hvad?
Min erfaring er, at langt de fleste bruger alt for lang tid på selve erkendelsesfasen. Nogle eksempler herpå er de mennesker, som har kæmpet med en diagnose og de daglige overvejelser om økonomi uden at fortælle om det på kommunen, fordi de er bekymrede for økonomien. Det forstår jeg så godt. For træerne vokser ikke ind i himlen. Dog er min anbefaling, at du med din forståelse af eget sind og krop simpelthen fortæller først din arbejdsgiver og dernæst jobcentret, at du for eksempel har ADHD eller asperger eller noget helt tredje. Uanset hvor du er henne i processen.
Dernæst skriver i sammen en handleplan, som ofte involverer et team af mennesker, som gerne vil forstå dig og dine udfordringer. Derfor skal du inden sådan et møde udfylde et langt spørgeskema. Det gør du enten alene eller sammen med jobkonsulenten. Disse svar sendes til teamet (rehabiliteringsteam eller resourceteam), som dermed også kender din baggrund. Husk at du altid selv kan komme med input til mødet, ligesom du kan indvitere en af dine nære med til mødet, så I sammen kan forberede det bedst muligt.
Planen for planlægning kan eventuelt se sådan ud:
- først nedskriver du selv en typisk dags op og nedture – hvis du har et arbejde, så skal du og din arbejdsgiver gennem et år nedskrive dagligdagen. Derudover kan det være godt at have søgt om §56 (som er refusion fra første sygedag til arbejdsgiver)
- dernæst tager du den information med dig til møde på dit jobcenter eller hos sygedagpengeteamet.
- derfra er det muligt, at jobcentret tilbyder dig et afklarende forløb et andet sted. Du kan tale med dem om vigtigheden af dette, når din arbejdsgiver og dig har skrevet det hele ned i et år og måske kan I sammen finde en løsning.
Forfatter: Helene Mau – Mau Coaching