Hvis du har komplekse problemer ud over ledighed, som gør, at du er i risiko for at komme på førtidspension, skal kommunen tilbyde dig et ressourceforløb. Undtaget er personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb (se beskæftigelsesindsatslovens § 68 a, stk. 2).
Et ressourceforløb er et længerevarende forløb, der kan bestå af flere forskellige indsatser med det formål at udvikle din arbejdsevne, så du kan komme i arbejde (herunder fleksjob) eller uddannelse. Ressourceforløb tilkendes især personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig, tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension.
Men det kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold mv., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
Kommunen skal dog vurdere, at alle relevante muligheder i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, før der kan tilkendes et ressourceforløb.
Ansøgning
Det fremgår af principafgørelse 83-15, at en borger kan ansøge om et ressourceforløb, men at kommunen skal se borgerens ansøgning i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp til forsørgelse og udvikling med henblik på, at borgeren fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Fra afgørelsen:
“Kommunen kan ikke afvise at behandle borgerens ansøgning om hjælp med den begrundelse, at borgeren ikke kan ansøge om et ressourceforløb. Borgeren har ikke krav på, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om ressourceforløb, da der ikke er hjemmel i reglerne om ressourceforløb til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om hjælp. Kommunen skal kun forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og behandle sagen med henblik på ressourceforløb i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb. Der henvises til principafgørelse 6-14 om forelæggelse for rehabiliteringsteamet og udarbejdelse af rehabiliteringsplan.”
Varighed og indhold
Et ressourceforløb varer mindst 1 år og højest 5 år. Hvis du er under 40 år kan kommunen tilbyde dig flere på hinanden følgende ressourceforløb. Hvis du er over 40 år, kan du også blive tilbudt flere ressourceforløb, hvis du ønsker det og kommunen er enig. Indholdet i et ressourceforløb kan bl.a. være virksomhedspraktik, kurser, brobygning til uddannelse, mentorstøtte, motion, misbrugs- og psykologbehandling, hjælp til boligproblemer og socialpædagogisk bistand, udredning mm.
Forsørgelse
Du vil under ressourceforløbet modtage ressourceforløbsydelse. Du har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og ægtefælles/samlevers formue og indtægtsforhold. Ressourceforløbsydelsen svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere/ikke forsørgere over 25 år (dog er der andre satser for hjemmeboende under 25 år). Hvis du modtager sygedagpenge forud for visitation til ressourceforløbet, svarer ressourceforløbsydelsen til dine sygedagpenge, indtil du ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge. Herefter vil du få ressourceforløbsydelse svarende til kontanthjælp. Hvis du modtager ledighedsydelse forud for visitation til ressourceforløbet, svarer ressourceforløbsydelsen til din hidtidige ydelse. Hvis du modtager førtidspension forud for visitation til ressourceforløbet, fortsætter du med at modtage din førtidspension.
Gennemgående og koordinerende sagsbehandler
Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler (g&k-sagsbehandler) til personer, der deltager i et ressourceforløb. G&k-sagsbehandleren skal sammen med dig udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering af indsatsen og bistå dig med at gennemføre rehabiliteringsplanen.
Sagsgang
Grundlaget for en afgørelse om ressourceforløb består af rehabiliteringsplanens forberedende del (afløser den tidligere ressourceprofil). Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes af dig og din sagsbehandler. Herefter forelægges planen på et møde i rehabiliteringsteamet, hvor du og din sagsbehandler deltager. Rehabiliteringsteamet indstiller til kommunen, om du skal have et ressourceforløb og i givet fald, hvilke indsatser, der skal indgå i ressourceforløbet. Det er kommunen, der træffer afgørelse i din sag (se artikel om anvendelse af rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets sammensætning og opgaver).
Bemærk: I perioden 1.7.2017 til 1.7.2019 har alle borgere i ressourceforløb ret til at få vurderet en konkret indsats af en sundhedskoordinator. Det fremgår af forsøgsbekendtgørelsens § 8. Heraf fremgår det bl.a., at personer i et ressourceforløb kan anmode kommunen om at få sundhedskoordinator inddraget i tilrettelæggelsen af et konkret tilbud. På baggrund af sundhedskoordinators rådgivning tager kommunen stilling til, om tilbuddet skal tilpasses, eller om der skal iværksættes et andet tilbud.
Klageadgang
Du kan ikke klage over rehabiliteringsplanen, hverken den forberedende del eller indsatsdelen, da den er et sagsbehandlingsværktøj. Du kan derimod klage over de forskellige indsatser/tilbud, som indgår i indsatsdelen, efter de almindelige bestemmelser om klageadgang. Det fremgår af lovbemærkninger til LAB § 30 a.
Afrunding
Et ressourceforløb er altså et længerevarende forløb for dig, der har komplekse problemer udover ledighed. Formålet er at udvikle din arbejdsevne, så du undgår førtidspensionering og i stedet fastholdes i beskæftigelse eller uddannelse.
Principafgørelser
- Ankestyrelsens principafgørelse 24-14 om ressourceforløb – fleksjob – komplekse problemer
- Ankestyrelsens principafgørelse 1-15 om ressourceforløb – komplekse problemer – målgruppe – personkreds- koordinerende sagsbehandler
Lovgrundlag og yderligere oplysninger:
- Relateret indhold
-
Lovguide – rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteam - Kilde: https://www.dukh.