Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob.

Når man bliver ansat i fleksjob, får man løn for den arbejdsindsats, man yder. Derudover får man et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til cirka 18.260 kr. om måneden (2018). Det svarer til 98 pct. af højeste dagpengesats.

Tilskuddet fra kommunen aftrappes i forhold til din lønindtægt. Der fradrages 30 pct. af lønindtægten i fleksløntilskuddet, indtil den samlede lønindtægt i 2018-niveau udgør 14.398 kr. pr. måned. Af den lønindtægt, der overstiger 14.398 kr. fradrages der 55 pct. i fleksløntilskuddet.

Tilskuddet og lønnen kan tilsammen højst udgøre niveauet for den løn, man får udbetalt, når man er ansat på fuld tid i den pågældende stilling.

Du kan på STAR (Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked) se satserne

Til sagsbehandlere

Er du sagsbehandler i en kommune, kan du få vejledning om praksis og reglerne i Ankestyrelsen. Er der tale om helt ny lovgivning, kan STAR dog vejlede.

Du kan finde praksis på området på Ankestyrelsens hjemmeside.

Ankestyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

Til borgere

Du kan læse mere om fleksløntilskud på borger.dk:

Borger.dk om fleksjob (nyt vindue)

Du kan desuden henvende dig hos din kommune, hvis du har spørgsmål om fleksløntilskud.

Det er din kommune, som træffer afgørelse om fleksløntilskud. Du kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen.

Hvis du vil klage over selve sagsbehandlingen, kan du klage til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for kommunens administration.

Find din kommune på borger.dk (nyt vindue)

 

 

 

Scroll to Top