Hvilke muligheder er der hvis du er fleksjobber, for at arbejde i en forening? Hvilke regler er der på området, og hvilke parter skal involveres?Det kigger vi på i denne artikkel, som har til hensigt at klæde dig på til en ny mulighed på arbejdsmarkedet.
Udgangspunktet for artiklen er, spørgsmålet omkring beskæftigelse i en af landets mange foreninger, og for den sags skyld andre former for virksomheder, dog her med fokus på foreningerne.
Kan en fleksjobber blive ansat i en forening?
Det korte svar er “ja” – som forening kan du ansætte en fleksjobber til at arbejde. Her gælder de samme regler, om fleksjobberen eller foreningen selv finder ud af et samarbejde, eller fleksjobberens tilknyttede jobcenter.
Jobcenteret kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det skal være dokumenteret, at personen har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, der medfører, at personen hverken nu eller på sigt kan arbejde på ordinære vilkår, herunder også efter de sociale kapitler i overenskomsterne.
Der skal foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.
Det er ivørigt STARS umiddelbare opfattelse, at en person kan være beskæftiget i et fleksjob som lønmodtager i en forening, såfremt der er tale om et reelt arbejde. Dette beror således på en konkret vurdering fra bopælskommunens side som træffer en afgørelse. Ydermere henviser STAR til bopælskommunen vedrørende den mere konkrete sag.Og … der vil altid tale være tale om en konkret vurdering foretaget af bopælskommunen, når der ses på, om en ansættelse vil være foreneligt med et fleksjob, hvorfor der henvises til kommunen vedr. den mere konkrete sag.
Er foreningstypen (selskabsformen) ligegyldig?
Selskabsformen, altså hvorvidt det er et ApS, A/S er ligegyldig i forhold til ansættelse af en fleksjobber – generelt. De fleste foreninger har dog sjælden en af disse selskabsformer, men blot et CVR nummer – hvilket er nødvendigt for at kunne ansætte en fleksjobber på korrekt vis.
Gælder de samme regler som ved ansættelse i en hver anden virksomhed?
Ja, ved en ansættelse gælder de samme regler, det vil sige Ferieloven skal overholdes, samt der skal udarbejds lønseddel til den/de ansatte. Læs mere om ansættelseskontrakter her.
Værd at vide om ansættelser, og for fleksjobbere
Er du en forening og ansætter en fleksjobber, eller er du fleksjobber ansat i en forening gælder de samme regler på arbejdsmarkedet – eksempel: Arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele arbejdet blandt de ansatte, samt til at ansætte og afskedige ansatte efter behov. De har også ret til at
- fastsætte arbejdstid og arbejdstidspunkt og arbejdssted
- opstille kvalitetskrav til og anvisninger på arbejdets udførelse og
- opstille retningslinjer for medarbejdernes opførsel i virksomheden.
Gælder de samme regler omkring en virksomhedspraktik?
Ja, da der er tale om en “helt almindelig” virksomhed, vil mulighederne og kravene omkring virksomhedspraktikordningen være til stede. Bemærk at “formålet med virksomhedspraktik er at afklare den lediges beskæftigelsesmål samt at opkvalificere den ledige, så han eller hun nemmere kan få job.” Læs mere om ordningen her.