Offentlige hverv og fleksjob

Kan man varetage et offentligt hverv, med en fleksjobvisitation

Mange i fleksjob overvejer, om man kan påtage sig et offentligt hverv – for eksempel som byrådsmedlem, domsmand, præst eller frivillig brandmand – uden at det får konsekvenser for fleksjobbet eller fleksløntilskuddet. Spørgsmålet er relevant, fordi offentlige hverv ofte har en anden karakter end almindeligt lønmodtagerarbejde.

Det korte svar er, at fleksjobordningen som udgangspunkt ikke er til hinder for, at man er politisk aktiv eller varetager offentlige hverv i sin fritid. Men der er vigtige nuancer – og i nogle tilfælde kan omfanget af hvervet få betydning for, om man fortsat skal være omfattet af fleksjobordningen. Det afhænger nemlig ikke kun af, hvad man laver, men også af hvor meget man laver, og om hvervet kan betragtes som lønnet arbejde eller som et borgerligt ombud.

Hvad er forskellen på et fleksjob og et offentligt hverv?

Et fleksjob er en ansættelse på det ordinære arbejdsmarked med støtte. Man er ansat hos en arbejdsgiver og modtager løn for den arbejdsindsats, man reelt yder – suppleret af et fleksløntilskud fra kommunen.

Et offentligt hverv – for eksempel som byrådsmedlem, domsmand, nævning eller frivillig brandmand – er derimod ikke en almindelig ansættelse. Det er et borgerligt ombud eller et politisk hverv, som man varetager ved siden af sit arbejde. Det betyder, at hvervet har en anden karakter end et fleksjob, og at reglerne for, hvordan det påvirker flekslønnen, er anderledes.

Kan man sidde i byrådet, når man er i fleksjob?

Ja – det er der ikke noget til hinder for. Beskæftigelsesministeren har tidligere slået fast, at fleksjobordningen ikke er til hinder for, at fleksjobvisiterede kan lave aktiviteter i deres fritid, herunder være politisk aktive og varetage kommunalbestyrelsesarbejde[reference:0].

Der er dog en vigtig betingelse: Hvis arbejdet i kommunalbestyrelsen antager et omfang, som viser, at man har en større arbejdsevne, end hvad der har udgjort grundlaget for fleksjobbevillingen, kan det give anledning til at overveje, om man fortsat skal være omfattet af fleksjobordningen. Et klart eksempel kan være, hvis en person, der er visiteret til fleksjob, kan varetage et job som borgmester[reference:1].

Det betyder, at man godt kan sidde i byrådet som fleksjobber, men at omfanget af arbejdet skal stå mål med den arbejdsevnevurdering, der ligger til grund for fleksjobbet. Hvis hvervet bliver så omfattende, at det rejser tvivl om arbejdsevnen, kan kommunen tage sagen op til revurdering.

Løn og fradrag i fleksløntilskuddet

Et vigtigt punkt er, at vederlag, som man modtager som medlem af kommunalbestyrelsen, ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Det gælder som udgangspunkt også vederlag som udvalgsformand eller for eksterne bestyrelsesposter, i det omfang vederlaget ikke kan anses for løn udbetalt af en arbejdsgiver[reference:2]. Det betyder, at man som fleksjobber kan modtage sit byrådsvederlag uden at få reduceret sit fleksløntilskud.

Det er dog værd at være opmærksom på, at dette kun gælder, så længe vederlaget ikke betragtes som løn fra en arbejdsgiver. Hvis man sidder i et kommunalt selskab eller en bestyrelse, hvor vederlaget har karakter af løn, kan reglerne være anderledes.

Kan man være domsmand eller nævning, når man er i fleksjob?

Domsmands- og nævningehvervet er et borgerligt ombud, som man som udgangspunkt ikke kan fritages for. Der er dog en række betingelser, man skal opfylde for at kunne være lægdommer.

For det første skal man være ”uberygtet” og ikke på grund af ”åndelig eller legemlig svaghed” være ude af stand til at varetage hvervet. Det kan i teorien rejse spørgsmål i forhold til en fleksjobvisitation, men i praksis vil det bero på en konkret vurdering. For det andet er en række personer udelukket fra at være domsmand eller nævning – herunder advokater, politibetjente, præster og ansatte i visse offentlige stillinger. Ansatte i fleksjob er dog ikke generelt udelukket[reference:3].

Fritagelse og vilkår

Som lægdommer har man krav på at blive fritaget for arbejde på de dage, hvor man skal fungere som lægdommer. Afhængigt af den overenskomst, man er ansat efter, kan man få fri med eller uden løn. Man modtager desuden en diæt pr. dag for at udføre hvervet, og der er mulighed for kørselsgodtgørelse[reference:4].

Der er også mulighed for at begære sig fritaget for nævninge- og domsmandshvervet, blandt andet hvis man på grund af sin helbredstilstand eller erhvervs- eller familieforhold ikke uden fare for sin velfærd eller uforholdsmæssig ulempe kan opfylde pligten[reference:5]. For en fleksjobber kan det være relevant at drøfte sin situation med kommunen og eventuelt ansøge om fritagelse, hvis hvervet vurderes at være i konflikt med skånehensynene.

Kan man være præst, når man er i fleksjob?

Folkekirken ansætter personer i fleksjob – det fremgår blandt andet af folkekirkens egne vejledninger om ansættelse af fleksjobbere. Men det er vigtigt at skelne mellem at være ansat i et fleksjob i kirken (for eksempel som kirketjener eller administrationsmedarbejder) og at være ansat som præst.

Præsteembedet er et særligt embede, der kræver en teologisk kandidateksamen og gennemført pastoralseminarium. Det er ikke et fleksjob i traditionel forstand, men en tjenestemands- eller overenskomstansættelse med særlige vilkår. Det betyder ikke nødvendigvis, at en præst ikke kan være visiteret til fleksjob – men det er en anden type ansættelse, og det kræver en konkret vurdering fra både folkekirken og kommunen.

Rådighedstid – et særligt hensyn i kirken

For kirketjenere og andre ansatte i folkekirken indgår rådighedstid som en del af ansættelsesvilkårene. Rådighedstid bruges til opgaver, der ikke kan planlægges på forhånd – blandt andet bisættelser, begravelser og andre kirkelige handlinger. Ifølge overenskomsten kan der i en fuldtidsstilling planlægges op til 30 timers rådighedstid om ugen ud over den faste arbejdstid. I deltidsstillinger skal rådighedstiden placeres inden for den aftalte rammetid[reference:6].

Det kan skabe udfordringer for fleksjobbere, fordi fleksjobordningen bygger på stabile rammer og hensyn til nedsat arbejdsevne, mens rådighedstid forudsætter en vis fleksibilitet. Derfor bør man som fleksjobber i kirken sikre sig, at rådighedstiden tilpasses ens skånehensyn og det godkendte timetal[reference:7].

Kan man være folketingsmedlem, når man er i fleksjob?

Folketingsmedlemmer er ikke ansat i et fleksjob – det er et politisk hverv, som man vælges til. Spørgsmålet er derfor, om man kan bibeholde sin fleksjobvisitation, mens man sidder i Folketinget.

Der findes ikke en klar lovregel på området, men udgangspunktet vil være det samme som for byrådsmedlemmer: Hvis hvervet har et omfang, der viser, at man har en større arbejdsevne, end hvad der ligger til grund for fleksjobbevillingen, kan det føre til en revurdering. Et folketingsmedlemsarbejde er typisk meget omfattende, og det vil derfor i praksis være svært at forene med et fleksjob på nedsat tid.

Det er dog ikke umuligt i teorien – det afhænger af en konkret vurdering. Det er værd at være opmærksom på, at folketingsmedlemmer kan begære sig fritaget for nævninge- og domsmandshvervet, hvilket viser, at hvervet har en særlig status[reference:8].

Kan man arbejde i EU, når man er i fleksjob?

Et fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark[reference:9].

Hvis man er grænsegænger i EU-rettens forstand – det vil sige, at man bor i et andet EU-land og arbejder i Danmark – kan man godt modtage fleksløntilskud, så længe man er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark[reference:10]. Derimod kan der ikke udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet[reference:11].

For personer, der er ansat i fleksjob hos en dansk arbejdsgiver, er der mulighed for at være udstationeret i udlandet i maksimalt et år, hvis udstationeringen er frivillig, man ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og man er sikret hjemrejse[reference:12].

Kan man bo på Grønland eller Færøerne og have fleksjob?

Grønland og Færøerne er ikke en del af EU, og fleksjobordningen har særlige regler for disse områder. Det fremgår blandt andet af fleksydelsesloven, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kontrol af arbejde og indtægter for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land[reference:13].

For at kunne modtage fleksydelse er det en betingelse, at man har bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland eller et EU/EØS-land[reference:14]. Det betyder, at man godt kan bo på Grønland eller Færøerne og modtage fleksydelse, men at der kan være særlige kontrolregler og betingelser, der gælder for disse områder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskelle i, hvordan fleksjobordningen administreres i Grønland og på Færøerne sammenlignet med Danmark. Det anbefales at kontakte de lokale myndigheder for at få afklaret de konkrete regler.

Kan man være frivillig brandmand, når man er i fleksjob?

Ja – det kan man godt. Frivillige brandmænd og andre frivillige beredskaber anerkendes som et borgerligt ombud i dagpengesystemet. Siden 1. februar 2021 er reglerne lempet, så rådighedsvederlag og personlige tillæg for frivillige brandmænd ikke længere bliver modregnet i offentlige ydelser – herunder ledighedsydelse og fleksjob[reference:15][reference:16].

Det betyder, at man som fleksjobber kan være frivillig brandmand og modtage rådighedsvederlag uden at få reduceret sit fleksløntilskud. Dog vil arbejdsindtægter (lønnede timer) som deltidsansat brandmand fortsat medføre fradrag, ligesom det gælder efter dagpenge- og efterlønsreglerne[reference:17].

Det er værd at være opmærksom på, at jobbet som frivillig brandmand er ulønnet i sig selv – det er lysten til at gøre en forskel, der driver værket. Rådighedsvederlaget er en kompensation for den tid, man står til rådighed, og ikke en egentlig løn[reference:18].

Praktiske råd

Drøft det med kommunen på forhånd: Inden du påtager dig et offentligt hverv, er det en god idé at drøfte det med dit Jobcenter, så I sammen kan vurdere, om hvervet er foreneligt med din fleksjobbevilling.
Vær opmærksom på omfanget: Et offentligt hverv må ikke have et omfang, der viser, at du har en større arbejdsevne, end hvad der ligger til grund for fleksjobbet. Hvis hvervet bliver for omfattende, kan det føre til revurdering.
Kend reglerne for fradrag: Vederlag for byrådsarbejde og rådighedsvederlag for frivillige brandmænd medfører som udgangspunkt ikke fradrag i fleksløntilskuddet. Lønnede timer gør derimod.
Få det skriftligt: Aftaler om, hvordan hvervet påvirker dit fleksjob, bør dokumenteres skriftligt.
Brug din fagforening: Din fagforening kan hjælpe med at gennemgå reglerne og rådgive om dine rettigheder.

Anvendte kilder og links

Vi anbefaler altid at rådføre sig med sin bopælskommune eller faglige organisation. Artiklen er vejledende og ikke juridisk rådgivning.