Når fleksjobbet ikke er et fleksjob

Situationer der ikke er en ansættelse

Et fleksjob er som udgangspunkt en ansættelse på det ordinære arbejdsmarked med støtte. Men der findes en række situationer, hvor man er visiteret til fleksjob – eller har et fleksjob – uden at der reelt er tale om en ansættelse i fleksjobreglernes forstand. Det kan være fængsel, klosterophold, indlæggelse, plejehjem, værnepligt, reserven, hjemløshed eller længere udlandsophold.

Fælles for disse situationer er, at de stiller spørgsmålet: Står man fortsat til rådighed for arbejdsmarkedet? Det er nemlig rådigheden – ikke selve situationen – der afgør, om man kan bibeholde sin fleksjobvisitation og sin ret til ledighedsydelse eller fleksløntilskud.

Rådighed er det centrale begreb

For at kunne modtage ledighedsydelse som ledig fleksjobber er det en forudsætning, at man opfylder betingelserne for at få et fleksjob – herunder at man står til rådighed for et fleksjob. Personen skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob, og hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal kommunen afprøve denne.

Det betyder, at hvis man befinder sig i en situation, hvor man ikke reelt kan tage et fleksjob – for eksempel fordi man er frihedsberøvet, indlagt eller i udlandet – kan det få betydning for retten til ledighedsydelse. Er man derimod ansat i et fleksjob, er udgangspunktet et andet, fordi man ikke længere er ledig og jobsøgende.

Fængsel og arrest

Er man indsat i fængsel eller arresthus, står man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet – og derfor kan man hverken beholde sit fleksjob eller bruge sin fleksjobvisitation, mens man afsoner. Man kan heller ikke søge om et nyt fleksjob under indsættelsen, men et fleksjobbevis kan søges forlænget, så det kan bruges igen efter løsladelsen. Det er bopælskommunen, der vurderer, om visitationen er bortfaldet, og om den kan genindtræde. Ledighedsydelse og fleksydelse kan som udgangspunkt ikke udbetales under frihedsberøvelse, og ved visse alvorlige lovovertrædelser kan man være udelukket fra fleksydelse i op til 3 år efter afsoning. Artiklen anbefaler at kontakte sin fagforening eller bopælskommune for at få afklaret den konkrete situation. Se vores artikel Fængsel vs. fleksjob 

Klosterophold

Et klosterophold er som udgangspunkt ikke en ansættelse. Man er ikke lønmodtager, men lever under klosterets rammer og regler. Klosterløfter kan ikke aflægges på deltid, og et ophold gør ikke i sig selv en person til munk eller nonne.[reference:3]

Derfor er der ikke et fleksjobansættelsesforhold, medmindre man konkret er ansat af klosteret til at udføre et stykke arbejde mod løn. Spørgsmålet bliver derfor, om et længere klosterophold påvirker ens rådighed for arbejdsmarkedet. Er man ledig og modtager ledighedsydelse, kan et ophold, hvor man ikke står til rådighed for et fleksjob, få betydning for ydelsen. Er man derimod ansat i et fleksjob og tager på et kortere ophold, er situationen en anden – men det afhænger af den konkrete aftale med arbejdsgiveren og kommunen.

Indlæggelse på hospital

En indlæggelse på hospital er ikke en ansættelse – det er en behandlingssituation. Er man ansat i et fleksjob og bliver indlagt, er udgangspunktet, at man er syg. Sygdom er en lovlig fraværsgrund, og man bevarer som udgangspunkt retten til ledighedsydelse under sygdom, hvis man er ledig og modtager ledighedsydelse. Er man ansat i fleksjob, gælder de almindelige sygedagpengeregler.

Er man ledig og modtager ledighedsydelse, bevarer man retten til ledighedsydelse under sygdom. Man har pligt til at henvende sig til kommunen ved sygdom, og kommunen følger op efter dagpengelovens regler. Under sygdom skal man deltage i nødvendig behandling og genoptræning for at genvinde arbejdsevnen.[reference:4]

Det er værd at være opmærksom på, at ophold i udlandet under en sygeperiode ikke udløser ledighedsydelse. Det følger af Ankestyrelsens praksis, at ledighedsydelse ikke kunne udbetales til personer, der opholdt sig i udlandet samtidig med, at de var sygemeldte.[reference:5]

Plejehjem

At bo på plejehjem er ikke en ansættelse. Plejehjem er en boform, og beboere er ikke ansat af plejehjemmet, medmindre de konkret er ansat i en stilling der. Derfor er der ikke et fleksjobansættelsesforhold alene i kraft af, at man bor på et plejehjem.

Plejehjem kan dog være en arbejdsplads for andre – der findes eksempler på fleksjobbere ansat på plejehjem som for eksempel social- og sundhedshjælpere eller aktivitetsmedarbejdere.[reference:6] Men det er en ansættelse, ikke en boform. Spørgsmålet om visitation og rådighed afhænger derfor af, om man er ansat eller ledig, ikke af hvor man bor.

Værnepligt og reserven

Værnepligt er en samfundspligt – ikke en ansættelse i fleksjobreglernes forstand. En person med varigt nedsat arbejdsevne, der er visiteret til fleksjob, vil ofte ikke være i stand til at gennemføre en almindelig værnepligt, fordi værnepligten stiller krav til fysisk og psykisk formåen, som ikke nødvendigvis harmonerer med de skånehensyn, der er fastsat i fleksjobbevillingen.

Reserven er heller ikke en fleksjobansættelse. Reservetjeneste indebærer typisk en vis fysisk formåen og en tilgængelighed, som kan være svær at forene med en varigt nedsat arbejdsevne. Er man ledig fleksjobber, skal man stå til rådighed for et fleksjob – og aktiv reservetjeneste kan rejse spørgsmålet, om man reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er dog værd at bemærke, at Forsvaret ansætter personer i fleksjob under det såkaldte socialt kapitel. Det er en helt legitim fleksjobansættelse med Forsvaret som arbejdsgiver – men det er en ansættelse, ikke værnepligt eller reservetjeneste.

Hjemløshed

Hjemløshed er ikke i sig selv en hindring for at være i fleksjob eller modtage ledighedsydelse. Man kan godt være visiteret til fleksjob og være hjemløs – det afgørende er fortsat, om man står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommuner har fokus på at skabe fleksible jobmuligheder for hjemløse og udsatte borgere. Modtager man en offentlig forsørgelsesydelse, har man mulighed for at arbejde og tjene penge ved siden af ydelsen. Der findes også ordninger som Socialt Frikort, hvor man kan tjene op til et vist beløb skattefrit om året, uden at det trækkes i offentlige ydelser.[reference:7]

For en ledig fleksjobber, der er hjemløs, er det derfor ikke hjemløsheden i sig selv, men rådigheden og samarbejdet med kommunen, der er afgørende for visitation og ydelse.

Udlandsophold

Udlandsophold er et område med mange nuancer. Det afhænger helt af, om der er tale om ferie, sygdom eller flytning – og om man er ansat i fleksjob eller ledig og modtager ledighedsydelse.

Er man ledig og modtager ledighedsydelse, kan ledighedsydelsen udbetales under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår. Man skal blot give kommunen besked om ferien senest dagen før, ferien begynder. I ferieperioder skal man ikke stå til rådighed for fleksjob.[reference:8]

Opholder man sig derimod i udlandet i en sygeperiode, kan ledighedsydelsen ikke udbetales. Det følger af Ankestyrelsens praksis, at ledighedsydelse ikke kunne udbetales til personer, der opholdt sig i udlandet samtidig med, at de var sygemeldte.[reference:9]

Er man ansat i fleksjob og tager på ferie i udlandet, kan fleksløntilskuddet udbetales under ferieopholdet. Det fremgår af reglerne, at fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.[reference:10]

For fleksydelse (tilbagetrækningsordningen) gælder særlige regler: Man kan modtage fleksydelse under ophold uden for EU-/EØS-landene i sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Overstiger opholdet 3 måneder, kan der ikke modtages fleksydelse for den periode, der overstiger de 3 måneder.[reference:11]

Praktiske råd

  • Kend forskellen på ansættelse og situation: Spørg dig selv, om du er i et egentligt ansættelsesforhold, eller om du befinder dig i en situation, der ikke er en ansættelse. Det er afgørende for, hvilke regler der gælder.
  • Rådighed er nøglen: Hvis du er ledig og modtager ledighedsydelse, skal du stå til rådighed for et fleksjob. Er du i en situation, hvor du ikke reelt kan tage et job, bør du drøfte det med kommunen, inden du træffer beslutninger.
  • Meld ud i god tid: Uanset om det drejer sig om ferie, sygdom, fængsling eller udlandsophold, er det vigtigt at informere kommunen og eventuelt arbejdsgiveren i god tid, så din ydelse ikke kommer i fare.
  • Få det skriftligt: Aftaler om orlov, ferie, fravær og lignende bør dokumenteres skriftligt, så der ikke opstår tvivl senere.
  • Brug din fagforening og kommunen: Din fagforening kan hjælpe med at gennemgå kontrakter og rådgive om dine rettigheder, og din bopælskommune kan svare på spørgsmål om visitation, rådighed og ydelser.

Anvendte kilder og links

Vi anbefaler altid at rådføre sig med sin bopælskommune eller faglige organisation. Artiklen er vejledende og ikke juridisk rådgivning.

Nyeste artikler

Flere sider

Scroll to Top