Fleksjob og frivilligt arbejde

Fleksjob og frivilligt arbejde

Indledning

Mange personer i fleksjob ønsker at udføre frivilligt arbejde ved siden af deres ansættelse. Frivilligt arbejde kan være en værdifuld måde at fastholde sociale relationer, bidrage til samfundet og opretholde kompetencer og netværk. Samtidig opstår der ofte spørgsmål om, hvorvidt frivilligt arbejde kan påvirke retten til fleksjob eller kommunens vurdering af arbejdsevnen.

Der findes ingen bestemmelse i lovgivningen, der generelt forbyder en fleksjobansat at udføre frivilligt arbejde. Vurderingen afhænger derimod af en konkret bedømmelse af arbejdsevnen og de forhold, der ligger til grund for fleksjobvisitationen.

Fleksjobordningens formål og lovgrundlag

Fleksjobordningen er reguleret i kapitel 20 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Efter LAB-lovens § 116, stk. 1, kan kommunen visitere en person til fleksjob, hvis vedkommendes arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og personen derfor ikke kan opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse på normale vilkår.

Efter § 116, stk. 2, kan også personer med en meget begrænset arbejdsevne visiteres til fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode. Efter § 116, stk. 3, er det som hovedregel en betingelse, at alle relevante beskæftigelsesrettede tilbud og foranstaltninger først er afprøvet.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 25-14 fastslået, at personer med meget begrænset arbejdsevne fortsat kan være omfattet af fleksjobordningen, hvis der er et realistisk udviklingsperspektiv i arbejdsevnen.

Er frivilligt arbejde tilladt for personer i fleksjob?

Ja. Der findes ingen bestemmelse i LAB-loven, bekendtgørelsen om fleksjob eller den tilhørende vejledning, som forbyder frivilligt arbejde ved siden af et fleksjob.

Det afgørende er imidlertid, om det frivillige arbejde viser en faktisk arbejdsevne, der ikke stemmer overens med de begrænsninger, som ligger til grund for fleksjobbevillingen. Kommunen kan derfor inddrage oplysninger om frivilligt arbejde som et moment i vurderingen af arbejdsevnen.

Vurderingen sker ikke alene på baggrund af antallet af timer. Kommunen skal også se på arbejdets karakter, ansvaret i funktionen, belastningen, arbejdets regelmæssighed og om opgaverne svarer til almindeligt lønarbejde.

Hvorfor interesserer kommunen sig for frivilligt arbejde?

Når en person er visiteret til fleksjob, bygger afgørelsen på en vurdering af den samlede arbejdsevne. Kommunen har derfor pligt til løbende at følge udviklingen i arbejdsevnen gennem opfølgning efter reglerne i LAB-lovens kapitel 20, herunder reglerne om opfølgning i fleksjob.

Hvis en borger udfører omfattende frivilligt arbejde, kan kommunen være forpligtet til at undersøge, om aktiviteterne viser, at arbejdsevnen er forbedret siden visitationen. Dette følger blandt andet af retssikkerhedslovens § 10, som pålægger myndigheden at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.

Kommunen må dog aldrig træffe afgørelse alene ud fra, at en borger udfører frivilligt arbejde. Der skal foretages en samlet og individuel vurdering af alle relevante oplysninger.

Har antallet af frivillige timer betydning?

Der findes ingen faste timegrænser i lovgivningen for, hvor meget frivilligt arbejde en fleksjobansat må udføre.

I praksis vil kommunen se på sammenhængen mellem det frivillige arbejde og de skånehensyn, der ligger bag fleksjobbevillingen. Hvis en person eksempelvis er ansat i fleksjob 8 timer om ugen på grund af væsentlige begrænsninger, men samtidig uden problemer udfører 20 eller 25 timers frivilligt arbejde med betydeligt ansvar, kan det give anledning til spørgsmål om arbejdsevnen.

Omvendt vil et begrænset frivilligt engagement sjældent give anledning til problemer, hvis aktiviteterne kan forenes med de dokumenterede helbredsmæssige begrænsninger.

Hvilke former for frivilligt arbejde giver normalt ikke problemer?

Følgende typer frivilligt arbejde vil som udgangspunkt sjældent give anledning til en revurdering af arbejdsevnen:

  • Besøgsvenner.
  • Frivilligt arbejde i kirker og menigheder.
  • Deltagelse i patientforeninger.
  • Ledsagerordninger.
  • Støtteforeninger.
  • Frivillig hjælp ved kulturelle arrangementer.
  • Mindre administrative opgaver i lokale foreninger.

Det afgørende er, at aktiviteterne er forenelige med de skånehensyn, som fleksjobbet bygger på.

Bestyrelsesarbejde som frivillig

Bestyrelsesarbejde er et af de områder, hvor der oftest opstår tvivl. Årsagen er, at bestyrelsesarbejde i mange tilfælde kan indeholde opgaver, som minder om ordinær beskæftigelse.

Kommunen vil typisk se på:

  • Om der er ledelsesansvar.
  • Om der er økonomisk ansvar.
  • Om arbejdet udføres fast og systematisk.
  • Hvor mange timer der anvendes.
  • Om der reelt udføres funktioner, som normalt ville være lønnede.

Titlen som bestyrelsesmedlem er ikke afgørende. Det er de konkrete opgaver og den samlede belastning, der vurderes.

Kan frivilligt arbejde påvirke fleksløntilskuddet?

Frivilligt og ulønnet arbejde påvirker som udgangspunkt ikke fleksløntilskuddet, fordi der ikke modtages lønindtægt.

Situationen kan derimod være anderledes, hvis der modtages honorarer, bestyrelsesvederlag, faste godtgørelser eller andre former for betaling. I sådanne tilfælde kan kommunen skulle vurdere, om der reelt er tale om lønnet arbejde, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.

Der skal derfor skelnes mellem:

  • Frivilligt og ulønnet arbejde.
  • Honoreret frivilligt arbejde.
  • Ordinært lønarbejde.

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen har ikke offentliggjort en principafgørelse, der fastsætter en bestemt grænse for frivilligt arbejde under fleksjob.

Til gengæld viser praksis, herunder principafgørelse 25-14, principafgørelse 12-19 og principafgørelse 35-18, at fokus altid er rettet mod den dokumenterede arbejdsevne og borgerens samlede funktionsevne.

Principafgørelserne understreger blandt andet:

  • At arbejdsevnen skal vurderes konkret og individuelt.
  • At også personer med meget begrænset arbejdsevne kan være berettiget til fleksjob.
  • At kommunen løbende skal følge udviklingen i arbejdsevnen.
  • At alle relevante oplysninger kan indgå i vurderingen.

Frivilligt arbejde bliver derfor ikke vurderet som et selvstændigt problem, men som en mulig kilde til oplysninger om den faktiske funktionsevne.

Oplysningspligt og samarbejde med kommunen

Der findes ingen generel regel, som pålægger en fleksjobansat at søge om tilladelse til frivilligt arbejde.

Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt at orientere kommunen, hvis der er tale om et omfattende frivilligt engagement eller opgaver med betydeligt ansvar. Åbenhed kan forebygge misforståelser og sikre, at kommunen har et korrekt grundlag for sine vurderinger.

Konklusion

Frivilligt arbejde er som udgangspunkt fuldt lovligt for personer i fleksjob. Der findes ingen lovbestemt grænse for, hvor mange timer man må være frivillig, og almindeligt frivilligt arbejde påvirker normalt ikke fleksløntilskuddet.

Kommunen kan dog inddrage frivilligt arbejde i vurderingen af arbejdsevnen, hvis aktiviteterne tyder på, at arbejdsevnen er større end forudsat ved fleksjobvisitationen. Vurderingen skal altid være konkret, individuel og baseret på samtlige oplysninger i sagen.

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om arbejdet er frivilligt, men om det frivillige arbejde er foreneligt med de begrænsninger og skånehensyn, der ligger til grund for fleksjobordningen.

Anvendte lovbestemmelser

Anvendte links og kilder

Er du i tvivl om noget – om dine rettigheder, din kontrakt eller dine fremtidige muligheder – kan du altid kontakte din sagsbehandler, din fagforening eller Borger.dk for yderligere vejledning.

Nyeste artikler

Flere sider

Scroll to Top