Fleksjob og flekstid

Er der regler for fleksjob med flekstid?

Mange i fleksjob overvejer, om man kan aftale flekstid med sin arbejdsgiver. Flekstid kan give en fleksibel hverdag, men det rejser også en række spørgsmål: Må man overhovedet have flekstid i et fleksjob? Hvordan hænger det sammen med de skånehensyn, Jobcentret har godkendt? Og hvad sker der med løn og afspadsering?

Kort fortalt findes der ingen specifikke lovregler, der forbyder eller særskilt regulerer flekstid for ansatte i fleksjob. Du må gerne have en flekstidsaftale, men den skal altid tilpasses de skånehensyn og det timetal, som Jobcentret har fastsat i din fleksjobbevilling.

Er der regler for flekstid i et fleksjob?

Fleksjobordningen er reguleret i kapitel 20 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Loven og tilhørende vejledninger indeholder ikke en særlig bestemmelse om flekstid. Det betyder, at flekstid i udgangspunktet er en aftale mellem dig og din arbejdsgiver – på samme måde som for andre ansatte.

Det afgørende er, at flekstidsaftalen ikke kommer i konflikt med de vilkår, der er godkendt i din fleksjobbevilling. Jobcentret har vurderet din arbejdsevne og fastsat et bestemt antal effektive timer om ugen samt eventuelle skånehensyn. Flekstiden skal fungere inden for disse rammer – ikke uden om dem.

Vigtige betingelser for flekstid i et fleksjob

Hvis du arbejder med flekstid i et fleksjob, skal du være særligt opmærksom på følgende rammer:

  • Det godkendte timetal skal overholdes: Flekstid må ikke føre til, at du systematisk oparbejder en stor mængde overarbejde eller plus-timer. Hvis du arbejder væsentligt mere end det godkendte timetal – selv i en flekstidsordning – kan Jobcentret vurdere, at din arbejdsevne har ændret sig og genoptage din sag til revurdering. Det kan i sidste ende få betydning for din fleksjobbevilling.
  • Skånehensyn kommer i første række: Hvis dit helbred kræver en fast struktur, faste pauser eller bestemte arbejdstidspunkter, må flekstiden ikke modarbejde disse behov. Flekstiden skal bruges som en hjælp til at give dig fleksibilitet – for eksempel til lægebesøg eller restitution – ikke til at belaste dit helbred yderligere.
  • Flekstiden skal være aftalt og dokumenteret: Det er en god idé at få flekstidsaftalen skriftligt, så det står klart for både dig, arbejdsgiveren og Jobcentret, hvordan ordningen fungerer i praksis.

Løn og afspadsering – hvordan hænger det sammen?

Ifølge reglerne for fleksjob betaler arbejdsgiveren kun for de timer, du reelt arbejder. Kommunen supplerer med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af din lønindtægt. Du kan samlet set højst få udbetalt en indtægt, der svarer til lønnen på fuld tid i den pågældende stilling.

Hvis du opsparer timer i en flekstidssaldo, skal de som udgangspunkt afspadseres 1:1, så dit gennemsnitlige timetal passer med din kontrakt over en given periode. Det betyder, at en plus-time skal afspadseres med en time – ikke med mere eller mindre. Afspadseringen skal planlægges, så den ikke i sig selv skaber problemer i forhold til dine skånehensyn eller det godkendte timetal.

Det er værd at være opmærksom på, at nogle overenskomster og lokale aftaler kan have særlige regler om flekstid og afspadsering. Det kan for eksempel gælde grænser for, hvor mange timer der må overføres mellem perioder, og hvordan afviklingen skal foregå.

Gode råd før du aftaler flekstid

Inden du indgår en aftale om flekstid, bør du sikre dig, at rammerne er godkendt af de relevante parter:

  • Aftal det med Jobcentret: Sørg for, at Jobcentret er inddraget, så flekstiden skrives ind i din fleksjobaftale eller ansættelseskontrakt som et decideret skånehensyn eller som en del af dine arbejdsvilkår. På den måde undgår du senere tvivl om, hvorvidt ordningen er i overensstemmelse med bevillingen.
  • Spørg din fagforening: Lokale aftaler og overenskomster kan have specifikke regler for flekstid på netop din arbejdsplads. Organisationer som HK kan hjælpe dig med at gennemgå din kontrakt, så du ikke mister timer eller kommer i klemme med dit fleksløntilskud.
  • Få det skriftligt: En skriftlig flekstidsaftale gør det lettere at dokumentere, hvad I har aftalt – både i forhold til arbejdsgiveren og i forhold til Jobcentret.

Hvis du er i tvivl om, hvordan flekstid bedst skrues sammen i din situation, kan det være en god idé at tage en konkret dialog med både Jobcentret og din fagforening, inden du underskriver noget.

Anvendte kilder og links

Vi anbefaler altid at rådføre sig med sin bopælskommune eller faglige organisation. Artiklen er vejledende og ikke juridisk rådgivning.

Nyeste artikler

Flere sider

Scroll to Top