Vi har tidligere haft to artikler “Eget CVR nummer som fleksjob-visiteret” og “Egen virksomhed som fleksjobvisiteret” som vi har omskrevet og lagt sammen i Fleksjob og egen virksomhed – den guide til CVR-nummer, selvstændig virksomhed og fleksjob (Juli 2026)
INDHOLDSFORTEGNELSE
- • Introduktion
- • Hvad er fleksjob egentlig?
- • Fleksjob og CVR-nummer – den største misforståelse
- • Kan man have eget CVR-nummer som fleksjobvisiteret?
- • Selvstændig virksomhed og arbejdsevne hænger tæt sammen
- • Hvad hvis virksomheden bliver en succes?
- • Må man fakturere kunder som fleksjobvisiteret?
- • Må man have en webshop som fleksjobvisiteret?
- • Må man eje et ApS som fleksjobvisiteret?
- • Kan man være medejer af en virksomhed ved siden af sit fleksjob?
- • Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
- • Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
- • 12 ud af 24 måneders-reglen
- • PMV, enkeltmandsvirksomhed eller ApS?
- • Hvad betyder virksomhedens indkomst for fleksløntilskuddet?
- • Hvad med skat og moms?
- • Hvad hvis min ægtefælle ejer virksomheden?
- • Kan kommunen fratage min fleksjobbevilling?
- • Revurdering af arbejdsevnen
- • Hvad siger Ankestyrelsen?
- • Hvad siger DUKH?
- • Mikrovirksomheder og den politiske debat
- • Eksempel 1 – Anna driver en webshop
- • Eksempel 2 – Jens ejer et ApS
- • Eksempel 3 – Lone arbejder freelance
- • Typiske misforståelser
- • Ofte stillede spørgsmål om fleksjob og egen virksomhed
- • Gode råd før du starter virksomhed
- • Fleksjobber Netværkets vurdering
- • Passivt eller aktivt ejerskab
- • Kan man have et holdingselskab?
- • Kan man have flere virksomheder?
- • Hvad hvis virksomheden giver underskud?
- • Hvis arbejdsevnen forbedres
- • Hvorfor vælger nogle fleksjobbere selvstændighed?
- • Hvornår bør du kontakte kommunen?
- • Dokumentation af arbejdsevnen
- • Hvad gør du, hvis kommunen og du er uenige?
- • Fleksjob, virksomhed og fremtidens arbejdsmarked
- • Fleksjobber Netværkets afsluttende bemærkning
- • Konklusion
- • Samlet kildeliste
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
Mange fleksjobvisiterede opdager med tiden, at de fortsat har kompetencer, erfaring og arbejdsevne, som kan anvendes uden for deres fleksjob.
For nogle betyder det mindre freelanceopgaver.
For andre betyder det salg via en webshop, bogføring for en håndfuld kunder, foredragsvirksomhed eller rådgivningsopgaver.
I disse situationer taler man ofte om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Bibeskæftigelse betyder i denne sammenhæng, at den selvstændige aktivitet ikke udgør personens primære forsørgelsesgrundlag.
Virksomheden eksisterer ved siden af:
- Et fleksjob
- Ledighedsydelse
- En anden beskæftigelsesform
Det interessante er, at STAR tidligere direkte har bekræftet, at en fleksjobansat godt kan have selvstændig bibeskæftigelse ved siden af et fleksjob.
Det betyder dog ikke, at aktiviteten er uden betydning.
Jobcenteret vil fortsat kunne se på:
- Omfanget af arbejdet
- Timetallet
- Skånehensynene
- Arbejdsevnen
Hvis virksomheden udvikler sig til et niveau, hvor arbejdsindsatsen overstiger det, der tidligere blev lagt til grund ved visitationen, kan kommunen vælge at se nærmere på arbejdsevnen.
For mange fleksjobbere fungerer bibeskæftigelsen imidlertid som en mulighed for at fastholde faglige kompetencer, afprøve idéer eller skabe en ekstra indtægt uden nødvendigvis at ændre på grundlaget for fleksjobbevillingen.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- LAB § 126
- Bekendtgørelse om beregning af fleksløntilskud
- STAR’s svar vedrørende selvstændig bibeskæftigelse
Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
Mange bliver overraskede over, at lovgivningen faktisk indeholder en særlig ordning for personer med nedsat arbejdsevne, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Det betyder, at fleksjob og selvstændig virksomhed ikke nødvendigvis er modsætninger.
Der findes situationer, hvor en person med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne kan modtage støtte til at drive selvstændig virksomhed.
Formålet er det samme som ved fleksjob.
At sikre, at personer med nedsat arbejdsevne fortsat kan have tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ordningen er dog væsentligt mere kompleks end almindeligt fleksjob.
Der stilles blandt andet krav til:
- Virksomhedens omfang
- Virksomhedens varighed
- Arbejdsindsatsen
- Dokumentationen
Derfor ser man relativt få sager på området sammenlignet med traditionelle fleksjob.
Det betyder ikke, at muligheden ikke eksisterer.
Den findes.
Men den kræver næsten altid individuel rådgivning og en konkret vurdering fra kommunen.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 126
- Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
- Vejledning om fleksjob m.v.
Den oversete 12 ud af 24 måneders-regel
En af de bestemmelser, som skaber mest forvirring, handler om kravet om tidligere drift af virksomheden.
Mange læser om muligheden for støtte til selvstændig virksomhed og tror derfor, at de kan blive visiteret til fleksjob mandag og starte en ny virksomhed tirsdag.
Sådan fungerer reglerne normalt ikke.
Lovgivningen opstiller nemlig krav om, at virksomheden skal have været drevet i væsentligt omfang i en nærmere bestemt periode.
Dette krav betyder i praksis, at mange nyopstartede virksomheder ikke vil opfylde betingelserne for støtteordningen fra dag ét.
Netop derfor ser man ofte, at fleksjobvisiterede starter med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Først senere kan der eventuelt blive grundlag for en anden vurdering.
Dette punkt bliver ofte overset i debatten, men er helt centralt for at forstå reglerne.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 126 stk. 1
- Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
- Vejledning om fleksjob m.v.
PMV, enkeltmandsvirksomhed eller ApS?
Når fleksjobvisiterede overvejer at starte virksomhed, opstår spørgsmålet ofte:
“Hvilken virksomhedsform skal jeg vælge?”
De mest almindelige muligheder er:
- PMV
- Enkeltmandsvirksomhed
- ApS
En PMV er typisk den simpleste løsning.
Den anvendes ofte ved mindre aktiviteter med begrænset omsætning.
En enkeltmandsvirksomhed er den mest almindelige virksomhedsform blandt selvstændige danskere.
Her er ejeren og virksomheden juridisk den samme person.
Et ApS er derimod et selvstændigt selskab med begrænset hæftelse.
Mange vælger ApS-formen, når virksomheden vokser, eller når man ønsker en klar adskillelse mellem privatøkonomi og virksomhedsøkonomi.
Set fra et fleksjobperspektiv er det vigtigt at forstå, at virksomhedsformen sjældent er afgørende.
Kommunen interesserer sig normalt langt mere for:
- Arbejdsevnen
- Arbejdstimerne
- Arbejdsopgaverne
- Skånehensynene
end for om virksomheden drives som PMV, enkeltmandsvirksomhed eller ApS.
Her finder du lovgrundlaget
- Virksomhedsregistrering via Virk.dk
- Selskabsloven
- CVR-loven
- LAB § 70
- LAB § 126
Hvad betyder virksomhedens indkomst for fleksløntilskuddet?
Et spørgsmål som ofte dukker op er:
“Hvis jeg tjener penge i min virksomhed, mister jeg så mit fleksløntilskud?”
Svaret er, at det afhænger af situationen.
Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af en række oplysninger om indkomst og beskæftigelse.
Derfor kan indkomst fra selvstændig virksomhed i nogle situationer få betydning for størrelsen af fleksløntilskuddet.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at tilskuddet bortfalder.
Mange tror fejlagtigt, at enhver ekstra indtægt automatisk fjerner retten til støtte.
Sådan fungerer systemet normalt ikke.
I stedet foretages der en konkret beregning.
Derfor er det vigtigt at:
- Informere kommunen om relevante ændringer.
- Holde styr på virksomhedens økonomi.
- Gemme regnskabsmateriale.
- Sørge for korrekt indberetning.
Det er også vigtigt at forstå, at to virksomheder med samme omsætning kan påvirke fleksløntilskuddet forskelligt afhængigt af den konkrete situation.
Området er kompliceret, og mange vælger derfor at søge rådgivning hos både kommunen og en revisor.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 123
- Bekendtgørelse om beregning af fleksløntilskud
- Vejledning om fleksjob m.v.
- STAR’s vejledninger om fleksløntilskud
Hvad med skat og moms?
Mange fokuserer på fleksjobreglerne og glemmer skattereglerne.
Men uanset om man er fleksjobvisiteret eller ej, gælder de almindelige regler om skat og moms fortsat.
Hvis virksomheden er momspligtig, skal reglerne om momsregistrering følges.
Hvis virksomheden har overskud, vil dette som udgangspunkt også være relevant i skatteretlig sammenhæng.
Det betyder blandt andet, at man bør have styr på:
- Bogføring
- Moms
- Skat
- Fradrag
- Regnskaber
- Indberetninger
For mange mindre virksomheder er det muligt selv at håndtere dette.
Men særligt hvis virksomheden vokser, kan professionel rådgivning være en god investering.
Ikke mindst fordi fejl kan få konsekvenser både overfor Skattestyrelsen og kommunen.
En virksomhed kan sagtens være lovlig efter fleksjobreglerne og samtidig have problemer med manglende bogføring eller skatteindberetning.
De to regelsæt skal derfor ses som adskilte områder.
Her finder du lovgrundlaget
- Skatteforvaltningsloven
- Bogføringsloven
- Momsloven
- Skattestyrelsens vejledninger
- Virk.dk
Hvad hvis min ægtefælle ejer virksomheden?
Dette spørgsmål opstår oftere, end mange tror.
Nogle fleksjobvisiterede overvejer, om det gør en forskel, hvis virksomheden registreres i ægtefællens navn.
Andre arbejder allerede i en virksomhed, som ejes af ægtefællen.
Det er vigtigt at forstå, at kommunen ikke nødvendigvis kun ser på ejerforholdene.
Kommunen kan også interessere sig for:
- Den faktiske arbejdsindsats
- Arbejdstimerne
- Opgaverne
- Arbejdsevnen
Hvis en fleksjobvisiteret person arbejder betydeligt i en ægtefælles virksomhed, vil dette fortsat kunne indgå i vurderingen af arbejdsevnen.
Derfor bør konstruktioner ikke etableres med det formål at skjule den reelle arbejdsindsats.
Kommunen og andre myndigheder ser generelt på de faktiske forhold fremfor alene på de formelle ejerforhold.
For mange familier er der imidlertid tale om helt almindeligt samarbejde, som håndteres indenfor lovgivningens rammer.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 126
- Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
- STAR’s vejledninger
- Skattestyrelsens regler om ægtefæller og virksomheder
Kan kommunen fratage min fleksjobbevilling?
Dette er uden tvivl et af de spørgsmål, der skaber størst bekymring.
Mange frygter, at blot det at starte virksomhed kan føre til, at fleksjobbevillingen bortfalder.
Sådan fungerer systemet ikke.
Kommunen kan ikke automatisk fjerne en fleksjobbevilling, blot fordi en borger opretter et CVR-nummer.
Men kommunen har mulighed for at genvurdere situationen, hvis der fremkommer nye oplysninger om arbejdsevnen.
Hvis virksomheden eksempelvis viser, at personen reelt arbejder betydeligt mere end tidligere antaget, kan det føre til en ny vurdering.
Det betyder ikke nødvendigvis, at fleksjobordningen ophører.
Det betyder blot, at kommunen kan være forpligtet til at undersøge, om betingelserne fortsat er opfyldt.
Det er derfor vigtigt at huske:
- Et CVR-nummer er ikke problemet.
- En virksomhed er ikke problemet.
- Arbejdsevnen er kernen i vurderingen.
Jo bedre man kan dokumentere sine begrænsninger, skånehensyn og arbejdsindsats, desto lettere bliver dialogen med kommunen.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- LAB § 116
- Retssikkerhedsloven
- Vejledning om fleksjob m.v.
Revurdering af arbejdsevnen
Fleksjob er ikke nødvendigvis en permanent ordning.
Kommunen kan i bestemte situationer foretage en ny vurdering af arbejdsevnen.
Det gælder blandt andet, hvis der foreligger nye væsentlige oplysninger.
En virksomhed kan i nogle tilfælde være en sådan oplysning.
Men igen er det vigtigt at forstå, at kommunen ikke kun ser på virksomhedens eksistens.
Der ses blandt andet på:
- Arbejdets karakter
- Omfanget af arbejdet
- Antal timer
- Skånehensyn
- Helbredsmæssige forhold
Derfor er det ikke usædvanligt, at fleksjobvisiterede driver virksomhed i mange år uden problemer.
Omvendt kan enkelte situationer føre til, at kommunen ønsker en nærmere afklaring.
Dette er en del af det almindelige system og bør ikke i sig selv opfattes som et problem.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 136
- Retssikkerhedsloven
- Vejledning om fleksjob m.v.
Hvad siger Ankestyrelsen?
Når man arbejder med fleksjob og selvstændig virksomhed, er det ikke nok kun at læse lovgivningen.
I Danmark spiller Ankestyrelsens principafgørelser en vigtig rolle.
Principafgørelserne viser nemlig, hvordan reglerne fortolkes og anvendes i praksis.
Det betyder, at selvom to personer læser den samme lovtekst, kan Ankestyrelsens praksis give et mere præcist billede af, hvordan reglerne forventes administreret.
På fleksjobområdet har Ankestyrelsen gennem årene behandlet en række sager om blandt andet:
- Arbejdsevne
- Selvstændig virksomhed
- Fleksjob
- Beskæftigelse
- Tilskudsordninger
- Revurderinger
Det er derfor vigtigt ikke alene at fokusere på lovens ordlyd.
Man bør også undersøge:
- Ankestyrelsens principafgørelser
- STAR’s vejledninger
- DUKH’s fortolkninger
- Kommunernes praksis
Når myndighederne vurderer en konkret sag, sker det næsten altid på baggrund af en samlet vurdering.
Der findes derfor sjældent en enkelt paragraf, som alene afgør resultatet.
Det er netop denne helhedsvurdering, der gør området så komplekst.
Her finder du lovgrundlaget
- Ankestyrelsens principafgørelser
- Retssikkerhedsloven
- LAB-loven
- Ankestyrelsen.dk
- DUKH.dk
Hvad siger DUKH?
DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – modtager gennem årene mange spørgsmål om fleksjob og beskæftigelse.
DUKH fungerer ikke som klageinstans.
Men DUKH bidrager med vejledning og fortolkning af reglerne.
På området omkring selvstændig virksomhed peger DUKH ofte på de samme forhold som STAR og Ankestyrelsen:
- Arbejdsevnen er central.
- Kommunen skal foretage en konkret vurdering.
- Der findes ikke et generelt forbud mod virksomhed.
- Skånehensyn skal fortsat respekteres.
For mange borgere fungerer DUKH derfor som et godt supplement til den vejledning, man modtager fra kommunen.
Særligt hvis man ønsker at forstå sine rettigheder og muligheder bedre.
Her finder du lovgrundlaget
- DUKH’s vejledninger
- Retssikkerhedsloven
- LAB-loven
- Ankestyrelsens praksis
Mikrovirksomheder og den politiske debat
Gennem de senere år har der været politisk debat om mulighederne for såkaldte mikrovirksomheder eller mikrofleksvirksomheder.
Baggrunden er forholdsvis enkel.
Mange fleksjobvisiterede har stadig:
- Faglige kompetencer
- Erhvervserfaring
- Netværk
- Kunder
- Idéer
Men de har ikke nødvendigvis arbejdsevne til en traditionel ansættelse.
Derfor har flere interesseorganisationer foreslået mere fleksible muligheder for mindre virksomheder drevet af mennesker med nedsat arbejdsevne.
Tilhængerne peger blandt andet på:
- Øget selvforsørgelse
- Mere fleksibilitet
- Bedre udnyttelse af ressourcer
- Større arbejdsglæde
Modstanderne peger omvendt på behovet for klare regler og dokumentation af arbejdsevnen.
Debatten viser dog tydeligt, at mange ser selvstændig virksomhed som en mulig vej til fortsat arbejdsmarkedstilknytning.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 126
- Beskæftigelsesministeriets materiale
- Borgerforslag om mikrofleksvirksomheder
- STAR’s vejledninger
Eksempel 1 – Anna driver en webshop
Anna er visiteret til fleksjob efter flere års sygdom.
Hun driver en mindre webshop hjemmefra.
Arbejdet udføres primært fra computeren og kræver få timers arbejde om ugen.
Virksomheden genererer en mindre indkomst.
I denne situation vil kommunen typisk være interesseret i:
- Hvor mange timer Anna arbejder.
- Hvilke opgaver hun udfører.
- Om hun fortsat har behov for skånehensyn.
At webshoppen eksisterer, er ikke i sig selv et problem.
Den konkrete arbejdsindsats er det afgørende.
Eksempel 2 – Jens ejer et ApS
Jens ejer 100 % af et mindre ApS.
Han deltager i enkelte bestyrelsesmøder og håndterer lidt administration.
Den daglige drift udføres af ansatte.
Her vil kommunen normalt se på Jens’ faktiske arbejdsindsats.
Selve ejerskabet af selskabet fortæller ikke nødvendigvis noget om arbejdsevnen.
Det er derfor muligt at eje et selskab uden, at det automatisk påvirker fleksjobstatus.
Eksempel 3 – Lone arbejder freelance
Lone har fleksjob 10 timer om ugen.
Ved siden af udfører hun lejlighedsvis freelanceopgaver som bogholder.
Hun sender fakturaer til enkelte kunder og arbejder få timer om måneden.
Dette vil ofte falde inden for rammerne af selvstændig bibeskæftigelse.
Kommunen vil dog fortsat kunne se på det samlede timetal og arbejdsevnen.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- LAB § 116
- LAB § 126
- STAR’s vejledninger
Typiske misforståelser
Gennem årene har Fleksjobber Netværket mødt en lang række myter om fleksjob og virksomhed.
Her er nogle af de mest almindelige:
“Jeg må ikke have et CVR-nummer”
Forkert.
Der findes ikke noget generelt forbud mod CVR-registrering.
“Jeg mister automatisk mit fleksjob”
Forkert.
Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering.
“Jeg må ikke tjene penge”
Forkert.
Indtjening er ikke ulovlig.
Men den kan have betydning for fleksløntilskud og arbejdsevnevurderingen.
“Jeg må ikke eje et selskab”
Forkert.
Der findes ingen generel begrænsning på ejerskab.
“Kommunen bestemmer alt”
Forkert.
Kommunen træffer afgørelser inden for lovens rammer og kan få sine afgørelser prøvet gennem klagesystemet.
Her finder du lovgrundlaget
- Retssikkerhedsloven
- LAB-loven
- Ankestyrelsens praksis
- STAR’s vejledninger
Ofte stillede spørgsmål om fleksjob og egen virksomhed
Gennem årene har Fleksjobber Netværket modtaget mange spørgsmål om fleksjob og selvstændig virksomhed. Her er nogle af de mest almindelige.
Må jeg oprette et CVR-nummer?
Ja.
Der findes ikke nogen generel bestemmelse i fleksjoblovgivningen, som forbyder en fleksjobvisiteret at registrere en virksomhed.
Det afgørende er ikke CVR-nummeret.
Det afgørende er den arbejdsevne og arbejdsindsats, som virksomheden kræver.
Må jeg have en webshop?
Ja.
En webshop er blot en virksomhedsform.
Kommunen vil normalt være mere interesseret i:
- Hvor mange timer du bruger.
- Hvilke opgaver du udfører.
- Om du fortsat har behov for skånehensyn.
end i selve webshoppen.
Må jeg eje et ApS?
Ja.
Der findes ingen generel begrænsning på ejerskab af selskaber.
Kommunen vurderer arbejdsevnen og ikke ejerprocenten alene.
Må jeg fakturere kunder?
Ja.
Det er en naturlig del af at drive virksomhed.
Det afgørende er fortsat arbejdsmængden bag faktureringen.
Må jeg have kunder i udlandet?
Ja.
Der findes ingen fleksjobregler, som forbyder udenlandske kunder.
Dog skal almindelige regler om skat, moms og virksomhed stadig overholdes.
Må jeg tjene penge?
Ja.
Men indkomsten kan få betydning for blandt andet:
- Fleksløntilskud
- Skat
- Kommunens vurdering
Derfor bør ændringer altid håndteres korrekt.
Må jeg arbejde hjemmefra?
Ja.
Faktisk vælger mange fleksjobvisiterede netop virksomhedsdrift, fordi hjemmearbejde gør det lettere at tage hensyn til:
- Træthed
- Kroniske smerter
- Stress
- Transportudfordringer
- Psykiske belastninger
Må kommunen bede om oplysninger om min virksomhed?
Ja.
Hvis oplysningerne er relevante for vurderingen af arbejdsevnen eller fleksjobordningen.
Kommunen kan eksempelvis spørge ind til:
- Arbejdstimer
- Opgaver
- Virksomhedens omfang
- Arbejdets karakter
Kan kommunen fjerne min fleksjobstatus på grund af virksomheden?
Ikke automatisk.
Men hvis virksomheden viser, at arbejdsevnen er væsentligt større end tidligere vurderet, kan kommunen foretage en ny vurdering.
Der skal dog altid foretages en konkret og individuel vurdering.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- LAB § 116
- LAB § 126
- Retssikkerhedsloven
- STAR’s vejledninger
- DUKH’s vejledninger
Gode råd før du starter virksomhed
Selvom det er lovligt at drive virksomhed som fleksjobvisiteret, er det sjældent en god idé blot at kaste sig ud i projektet uden forberedelse.
Jo bedre du er forberedt, desto færre problemer opstår senere.
Derfor anbefaler Fleksjobber Netværket typisk følgende:
Tal med kommunen tidligt
Mange misforståelser opstår simpelthen fordi dialogen kommer for sent.
Hvis jobcenteret kender planerne fra starten, bliver det ofte lettere at afklare eventuelle spørgsmål.
Gem dokumentation
Gem oplysninger om:
- Arbejdstimer
- Opgaver
- Indtægter
- Skånehensyn
- Belastninger
Hvis der senere opstår spørgsmål, kan dokumentationen være afgørende.
Start småt
Mange virksomheder vokser gradvist.
Det er ofte lettere at overskue både økonomi og arbejdsevne, hvis man starter i det små.
Søg professionel rådgivning
Afhængigt af situationen kan det være relevant at tale med:
- Jobcenteret
- En fagforening
- Skatterådgiver
- Revisor
- DUKH
- Advokat
Ingen to sager er helt ens.
Hav fokus på skånehensyn
En virksomhed bør ikke bygges op på en måde, som underminerer de skånehensyn, der ligger til grund for fleksjobbevillingen.
Målet bør være et bæredygtigt arbejdsliv.
Ikke blot maksimal aktivitet.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- Retssikkerhedsloven
- Vejledning om fleksjob m.v.
Fleksjobber Netværkets vurdering
Efter mange års dialog med fleksjobbere, virksomheder, kommuner og faglige aktører er vores erfaring, at der fortsat eksisterer betydelig usikkerhed omkring fleksjob og selvstændig virksomhed.
Mange borgere tror fejlagtigt, at et CVR-nummer automatisk er uforeneligt med fleksjob.
Andre tror fejlagtigt, at en virksomhed aldrig kan få betydning for arbejdsevnevurderingen.
Begge dele er forkerte.
Virkeligheden ligger et sted midt imellem.
Det er hverken CVR-nummeret, selskabsformen eller ejerandelen, der er afgørende.
Det afgørende er:
- Arbejdsevnen.
- Arbejdsindsatsen.
- Skånehensynene.
- Den konkrete vurdering.
For nogle fleksjobvisiterede kan selvstændig virksomhed være en vej tilbage til arbejdsglæde, faglig identitet og øget økonomisk frihed.
For andre vil en traditionel fleksjobansættelse være den bedste løsning.
Der findes ikke én model, som passer til alle.
Derfor bør hver sag vurderes individuelt.
Konklusion
Ja, det er muligt at drive virksomhed som fleksjobvisiteret.
Ja, du må gerne have dit eget CVR-nummer.
Ja, du må gerne eje et ApS.
Ja, du må gerne have en webshop.
Ja, du må gerne udføre freelanceopgaver og fakturere kunder.
Men virksomhedsdrift og fleksjob hænger tæt sammen med vurderingen af arbejdsevnen.
Det betyder, at kommunen fortsat kan interessere sig for:
- Hvor meget du arbejder.
- Hvilke opgaver du udfører.
- Om du fortsat har behov for skånehensyn.
- Om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.
Den største misforståelse på området er derfor, at problemet er CVR-nummeret.
Det er det ikke.
Det afgørende spørgsmål er næsten altid:
Hvordan passer virksomhedens aktiviteter sammen med den arbejdsevne, der ligger til grund for fleksjobbevillingen?
Hvis du kan svare tydeligt på det spørgsmål, er du allerede nået længere end mange andre.
Vi anbefaler altid, at du rådfører dig med dit jobcenter, din fagforening, DUKH eller anden relevant rådgivning, hvis du er det mindste i tvivl om reglerne.
Samlet kildeliste
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven)
- Retssikkerhedsloven
- Bekendtgørelse om fleksjob m.v.
- Bekendtgørelse om beregning af fleksløntilskud
- Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
- STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
- Ankestyrelsen
- DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
- Retsinformation.dk
- Virk.dk
- Skattestyrelsen
- Borger.dk
- Beskæftigelsesministeriet
- Fleksjobber Netværkets egne henvendelser til STAR
- Fleksjobber Netværkets vidensdatabase
Passiv ejer eller aktiv ejer – en vigtig forskel
Når man taler om virksomheder og fleksjob, er det vigtigt at forstå forskellen mellem at være passiv ejer og aktiv ejer.
En passiv ejer investerer typisk kapital i en virksomhed uden nødvendigvis at deltage i den daglige drift.
Det kan eksempelvis være:
- Aktier i et selskab
- Anparter i et ApS
- Medejerskab uden arbejdsopgaver
- Investering i en virksomhed
I disse situationer siger ejerskabet i sig selv meget lidt om personens arbejdsevne.
En aktiv ejer er derimod involveret i virksomhedens drift.
Det kan være gennem:
- Salg
- Kundekontakt
- Fakturering
- Regnskab
- Markedsføring
- Produktion
- Ledelse
Jo mere aktiv man er i virksomheden, jo mere relevant bliver virksomheden typisk for kommunens vurdering af arbejdsevnen.
Derfor er det ofte ikke ejerforholdet, men aktivitetsniveauet, der har betydning.
For fleksjobvisiterede kan denne forskel være vigtig at forstå, når man planlægger virksomhedens fremtidige struktur.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- LAB § 116
- Selskabsloven
- Ankestyrelsens praksis
Kan man have et holdingselskab?
Nogle fleksjobvisiterede ejer ikke virksomheden direkte.
I stedet ejer de virksomheden gennem et holdingselskab.
Et holdingselskab er i princippet blot et selskab, der ejer andre selskaber.
Mange bruger denne konstruktion af:
- Skattemæssige årsager
- Investeringsmæssige årsager
- Risikohensyn
- Generationsskifte
- Opsparing i selskab
Fra et fleksjobperspektiv ændrer et holdingselskab som udgangspunkt ikke ved de grundlæggende regler.
Kommunen vil fortsat være interesseret i:
- Arbejdsevnen
- Arbejdsopgaverne
- Den faktiske arbejdsindsats
Det er derfor ikke selskabskonstruktionen i sig selv, der er afgørende.
Det er de aktiviteter, som personen udfører.
Mange tror fejlagtigt, at et holdingselskab gør virksomheden “usynlig” i forhold til kommunen.
Sådan fungerer systemet ikke.
Kommunen kan fortsat foretage en vurdering af de faktiske forhold.
Her finder du lovgrundlaget
- Selskabsloven
- LAB § 70
- LAB § 116
- Retssikkerhedsloven
Kan man have flere virksomheder?
Ja.
Lovgivningen indeholder ikke noget generelt forbud mod at eje eller drive flere virksomheder.
Der findes eksempelvis personer, som:
- Ejer flere ApS’er
- Driver flere webshops
- Har både ejendomsvirksomhed og konsulentvirksomhed
- Kombinerer investering og drift
Når kommunen vurderer arbejdsevnen, er det dog den samlede aktivitet, som typisk er interessant.
Flere mindre virksomheder kan tilsammen udgøre en betydelig arbejdsindsats.
Derfor bør man altid se på helheden.
Kommunen vil som udgangspunkt være interesseret i den faktiske arbejdsbelastning og ikke nødvendigvis antallet af CVR-numre.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- LAB § 116
- LAB § 126
Hvad hvis virksomheden giver underskud?
Ikke alle virksomheder tjener penge.
Mange virksomheder har underskud i opstartsfasen.
Andre virksomheder oplever perioder med lav aktivitet.
Fra et fleksjobperspektiv er det vigtigt at forstå, at et underskud ikke nødvendigvis betyder, at kommunen mister interessen.
Kommunen ser ofte på:
- Arbejdstimer
- Arbejdsindsats
- Opgaver
- Belastning
En virksomhed kan godt give underskud og samtidig kræve betydelige arbejdstimer.
Omvendt kan en virksomhed med overskud kræve relativt begrænset indsats.
Derfor er virksomhedens økonomiske resultat kun én del af det samlede billede.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- Bekendtgørelse om fleksløntilskud
- Skattestyrelsens regler om virksomhed
Hvad hvis jeg bliver raskere?
Dette spørgsmål ligger ofte bag mange af de andre spørgsmål om fleksjob og virksomhed.
Hvis kommunen har vurderet, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, hvordan kan du så senere udvikle en virksomhed?
Svaret er, at mennesker udvikler sig.
Nogle oplever:
- Bedre behandling
- Ny medicin
- Bedre hjælpemidler
- Mere erfaring
- Bedre arbejdsvilkår
- Bedre livssituation
Det kan i nogle tilfælde føre til en forbedret arbejdsevne.
Fleksjob er derfor ikke nødvendigvis en livstidsvurdering af præcis samme funktionsniveau.
Hvis arbejdsevnen forbedres væsentligt, kan kommunen vælge at undersøge situationen nærmere.
Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er gjort forkert.
Det betyder blot, at systemet er indrettet til at reagere på væsentlige ændringer.
Netop derfor er åbenhed omkring arbejdsevne og virksomhed ofte den bedste strategi.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 116
- LAB § 70
- LAB § 136
- Retssikkerhedsloven
Hvorfor vælger nogle fleksjobbere selvstændighed?
For mange handler selvstændighed ikke først og fremmest om penge.
Det handler om frihed.
Mange fleksjobvisiterede oplever, at traditionel ansættelse kan være vanskelig på grund af:
- Faste mødetider
- Transport
- Fysiske krav
- Sociale belastninger
- Begrænset fleksibilitet
En virksomhed kan i nogle tilfælde give mulighed for:
- Hjemmearbejde
- Fleksibel planlægning
- Arbejde i eget tempo
- Flere pauser
- Tilpasning til dagsformen
For nogle mennesker passer denne form derfor bedre til deres helbredssituation.
Det betyder ikke, at virksomhedsdrift er let.
Tværtimod.
Selvstændighed indebærer også ansvar, administration og usikkerhed.
Men for nogle kan fordelene opveje udfordringerne.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 116
- LAB § 126
- STAR’s vejledninger
- Vejledning om fleksjob m.v.
Ja.
Vi er faktisk ved at være meget tæt på slutningen af den faglige del.
Du har nu fået indhold til cirka:
- Introduktion
- Fleksjobordningen
- CVR-nummer
- Arbejdsevne
- Webshop
- Fakturering
- ApS
- Medejerskab
- Bibeskæftigelse
- Hovedbeskæftigelse
- §126
- 12/24 måneders-reglen
- PMV vs. enkeltmandsvirksomhed
- Fleksløntilskud
- Skat og moms
- Ægtefælles virksomhed
- Revurdering
- Principafgørelser (introduktion)
- DUKH
- Mikrovirksomheder
- FAQ
- Typiske misforståelser
- Eksempler
- Passivt ejerskab
- Holding
- Flere virksomheder
- Underskud
- Bedre arbejdsevne
- Hvorfor vælge selvstændighed
Jeg vil estimere, at du er på omkring:
6.000-7.500 ord og 20-30 Word-sider
Det der mangler nu er primært:
- Afrunding af juridiske hjørnetilfælde
- Et par ekstra praktiske afsnit
- En stærk afsluttende perspektivering
Hvornår bør du kontakte kommunen?
Mange fleksjobvisiterede bliver usikre på, hvornår de bør orientere kommunen om virksomhedsaktiviteter.
Den generelle anbefaling er enkel:
Hvis aktiviteten kan have betydning for:
- Arbejdsevnen
- Beskæftigelsen
- Fleksløntilskuddet
- Visitationen
så bør kommunen orienteres.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der opstår problemer.
Tværtimod kan en tidlig dialog ofte forebygge misforståelser.
Mange konflikter opstår ikke på grund af virksomheden, men fordi oplysningerne kommer sent frem.
Ved at være åben omkring virksomhedens omfang og udvikling bliver det ofte lettere at dokumentere, at aktiviteterne fortsat er forenelige med fleksjobordningen.
Her finder du lovgrundlaget
- Retssikkerhedsloven
- LAB § 70
- LAB § 70 d
- Vejledning om fleksjob m.v.
Dokumentation er din bedste ven
En af de største fejl mange selvstændige fleksjobbere begår er manglende dokumentation.
Når kommunen senere spørger:
- Hvor mange timer arbejder du?
- Hvilke opgaver udfører du?
- Hvordan ser en typisk uge ud?
kan det være svært at huske præcist.
Derfor kan det være en fordel løbende at registrere:
- Arbejdstimer
- Arbejdsopgaver
- Pauser
- Kundemøder
- Transport
- Skånehensyn
Nogle anvender regneark.
Andre bruger tidsregistreringssystemer.
Det vigtigste er ikke værktøjet.
Det vigtigste er, at dokumentationen findes.
Hvis der senere opstår spørgsmål om arbejdsevnen, kan denne dokumentation være afgørende.
Her finder du lovgrundlaget
- Retssikkerhedsloven
- LAB § 70
- Ankestyrelsens praksis
Hvad gør du, hvis kommunen og du er uenige?
Der findes situationer, hvor en fleksjobvisiteret og kommunen vurderer situationen forskelligt.
Det er vigtigt at huske, at kommunen træffer afgørelser.
Men det betyder ikke, at afgørelserne er endelige.
Der findes et klagesystem.
Hvis du modtager en afgørelse, som du er uenig i, vil der normalt være en klagevejledning.
Afhængigt af sagen kan der blandt andet ske:
- Genvurdering hos kommunen
- Behandling i Ankestyrelsen
- Juridisk rådgivning
- Involvering af fagforening
- Rådgivning fra DUKH
Det vigtigste er ikke at ignorere en afgørelse.
Hvis du er uenig, bør du reagere inden for de frister, som fremgår af afgørelsen.
Her finder du lovgrundlaget
- Retssikkerhedsloven
- Ankestyrelsesloven
- LAB-loven
- DUKH’s vejledninger
Fleksjob, virksomhed og fremtidens arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet ændrer sig hurtigt.
For få årtier siden var langt de fleste jobs knyttet til faste arbejdspladser og faste arbejdstider.
I dag ser vi stigende brug af:
- Hjemmearbejde
- Freelancearbejde
- Projektansættelser
- Konsulentarbejde
- Digitale virksomheder
- E-handel
Denne udvikling skaber nye muligheder for mennesker med nedsat arbejdsevne.
Mange af de barrierer, som tidligere gjorde beskæftigelse vanskelig, kan i dag reduceres gennem teknologi, digitale værktøjer og fleksible arbejdsformer.
Derfor er det ikke utænkeligt, at selvstændighed og mikrovirksomheder kommer til at spille en større rolle på fleksjobområdet i de kommende år.
Det ændrer dog ikke ved én grundlæggende faktor.
Arbejdsevnen vil fortsat være det centrale omdrejningspunkt.
Her finder du lovgrundlaget
- LAB § 116
- LAB § 126
- Beskæftigelsesministeriets materiale
- STAR’s vejledninger
Fleksjobber Netværkets afsluttende bemærkning
Gennem årene har vi mødt mange fleksjobvisiterede, som har fået at vide, at virksomhed og fleksjob ikke kan kombineres.
Nogle har fået denne opfattelse fra bekendte.
Andre fra sociale medier.
Og nogle har ganske enkelt aldrig fået undersøgt reglerne nærmere.
Efter at have gennemgået lovgivningen står én ting dog klart:
Der findes ikke noget generelt forbud mod:
- CVR-nummer
- Webshop
- ApS
- Freelancearbejde
- Konsulentarbejde
- Bibeskæftigelse
- Iværksætteri
Det afgørende spørgsmål er og bliver arbejdsevnen.
Derfor bør enhver vurdering tage udgangspunkt i den konkrete situation og ikke i myter eller rygter.
For nogle mennesker vil selvstændighed være den bedste vej tilbage til et aktivt arbejdsliv.
For andre vil fleksjob hos en arbejdsgiver være den bedste løsning.
Og for nogle vil en kombination af de to modeller fungere bedst.
Der findes ingen universel løsning.
Det er netop derfor, fleksjobordningen bygger på individuelle vurderinger.