Arbejdsprøvning i praksis – dine rettigheder, løn under prøvning, og hvornår den er slut

Arbejdsprøvning er et helt centralt redskab i afklaringen af, om du kan varetage et fleksjob. Under en arbejdsprøvning får du mulighed for at afprøve dine kompetencer og din arbejdsevne i en konkret virksomhed – og samtidig får jobcentret og virksomheden et billede af, hvilket arbejde du kan magte, og i hvilket omfang.

Denne artikel giver dig et indblik i, hvad en arbejdsprøvning er, hvordan den foregår, hvilke rettigheder du har undervejs, hvad du får i løn, og hvornår prøvningen er slut. Du får også en række praktiske råd til, hvordan du får mest muligt ud af forløbet.

1. Hvad er en arbejdsprøvning?

En arbejdsprøvning er en tidsbegrænset beskæftigelse, hvor du afprøves i et arbejde med henblik på at vurdere din arbejdsevne. Arbejdsprøvningen bruges typisk som led i et afklaringsforløb for at afgøre, om du kan visiteres til fleksjob – men den kan også anvendes til at afklare, om du kan varetage et konkret job på en virksomhed.

Arbejdsprøvningen er frivillig – du kan ikke tvinges til at deltage. Men hvis du afviser et tilbud om arbejdsprøvning uden rimelig grund, kan det få betydning for dine ydelser (f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse).

Prøvningen foregår på en almindelig virksomhed under reelle arbejdsvilkår, men med særlig hensyntagen til dine helbredsmæssige begrænsninger. Formålet er at teste, om du kan udføre de opgaver, der indgår i et fleksjob – både fysisk, psykisk og socialt.

2. Hvorfor foretages en arbejdsprøvning?

Arbejdsprøvningen har flere formål:

• At afklare din arbejdsevne – hvad kan du reelt magte i en arbejdssituation?
• At afdække dine skånebehov – hvilke hensyn skal der tages (nedsat tid, pauser, fysiske tilpasninger)?
• At give dig erfaring – du får prøvet kræfter med et reelt job, hvilket kan styrke din selvtillid
• At give virksomheden indsigt – arbejdsgiveren lærer dig at kende og kan vurdere, om du er en mulig medarbejder i et fleksjob
• At give jobcentret grundlag – kommunen får konkret dokumentation til at træffe afgørelse om fleksjob

Arbejdsprøvningen er altså med til at kvalificere beslutningen om, hvorvidt et fleksjob er den rette løsning for dig.

3. Hvordan foregår en arbejdsprøvning?

3.1. Inden prøvningen starter

Inden du starter i en arbejdsprøvning, bliver der lavet en plan for forløbet. Planen udarbejdes af din sagsbehandler i samarbejde med dig og virksomheden. Planen skal som minimum indeholde:

• Varighed – hvor længe prøvningen skal vare (typisk et par uger til flere måneder)
• Arbejdstid – hvor mange timer om ugen du skal arbejde
• Arbejdsopgaver – hvilke konkrete opgaver du skal udføre
• Skånehensyn – hvilke tilpasninger der er aftalt (pauser, hjælpemidler, fysisk tilretning)
• Mål – hvad skal prøvningen vise?
• Opfølgning – hvornår og hvordan evalueres forløbet?

Det er vigtigt, at planen er skriftlig, så alle parter er enige om rammerne.

3.2. Under prøvningen

Du møder ind på virksomheden og udfører de aftalte opgaver. Undervejs vil du typisk have løbende opfølgning med virksomheden og din sagsbehandler. Formålet er at justere planen, hvis der opstår behov for ændringer.

Du skal registrere din arbejdstid og eventuelle fravær. Hvis du bliver syg, skal du melde fravær til virksomheden og til jobcentret – ligesom i et almindeligt ansættelsesforhold.

3.3. Evaluering og afslutning

Ved prøvningens afslutning foretages en evaluering – ofte i et møde mellem dig, virksomheden og jobcentret. Evalueringen skal tage stilling til:

• Hvordan har du klaret opgaverne?
• Har du kunnet holde til arbejdstiden?
• Er der behov for yderligere tilpasninger?
• Kan du varetage et fleksjob på virksomheden?
• Hvilket timetal og skånebehov er realistiske?

Evalueringen danner grundlag for jobcentrets endelige vurdering af din arbejdsevne og eventuelle visitation til fleksjob.

4. Hvad får du i løn under arbejdsprøvning?

Løn under arbejdsprøvning afhænger af, hvilken ydelse du modtager forud for prøvningen. Der er to hovedtyper:

4.1. Arbejdsprøvning med bevarelse af offentlig ydelse

Hvis du modtager sygedagpenge, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, får du som udgangspunkt din sædvanlige ydelse under arbejdsprøvningen. Ydelsen modregnes ikke i eventuel løn fra virksomheden, men du får kun én ydelse ad gangen.

Virksomheden kan vælge at give et tillæg ud over din offentlige ydelse – men det er ikke et krav. Hvis virksomheden giver løn, modregnes denne i din offentlige ydelse efter gældende regler.

4.2. Arbejdsprøvning med løn fra virksomheden

I nogle tilfælde, især ved fastholdelsesfleksjob eller hvis du allerede er i job, kan virksomheden ansætte dig med løn under prøvningen. Så får du almindelig løn for det udførte arbejde, og din offentlige ydelse bortfalder (eller modregnes).

Uanset model gælder, at du altid er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen – du har ret til et forsvarligt arbejdsmiljø, og virksomheden skal sørge for, at du er dækket af arbejdsskadeforsikring.

5. Hvor længe varer en arbejdsprøvning?

Der er ingen fast grænse for, hvor længe en arbejdsprøvning må vare. Typisk varer den et par uger til 3-6 måneder, men i særlige tilfælde kan den forlænges. Varigheden aftales individuelt og afhænger af:

• Hvor kompleks din arbejdsevnevurdering er
• Hvor hurtigt du kan tilpasse dig
• Hvor mange forskellige opgaver der skal afprøves
• Virksomhedens muligheder for at rumme dig

Det er vigtigt, at prøvningen ikke trækker unødigt ud. Hvis du oplever, at prøvningen trækker ud uden fremdrift, kan du minde din sagsbehandler om, at formålet er at opnå en afklaring – ikke at være i et evigt prøveforløb.

6. Dine rettigheder under arbejdsprøvning

Som deltager i en arbejdsprøvning har du en række rettigheder:

• Ret til en skriftlig plan – forløbet skal være aftalt på forhånd
• Ret til et forsvarligt arbejdsmiljø – du er omfattet af arbejdsmiljøloven
• Ret til at sige fra – hvis opgaverne er uforsvarlige eller overstiger dine aftalte skånehensyn
• Ret til at få evalueret prøvningen – både undervejs og ved afslutningen
• Ret til at blive informeret – om formål, rammer og opfølgning
• Ret til at få udbetalt din sædvanlige ydelse – med mindre du modtager løn fra virksomheden

Hvis du oplever, at dine rettigheder bliver tilsidesat, kan du kontakte din sagsbehandler, din fagforening eller Arbejdstilsynet, hvis der er tale om arbejdsmiljøproblemer.

7. Hvornår er arbejdsprøvningen slut?

Arbejdsprøvningen er slut, når:

• Den aftalte periode er udløbet – medmindre der er aftalt forlængelse
• Målene er opnået – du har vist, hvad du kan, og der er grundlag for at træffe afgørelse
• Du og/eller virksomheden vurderer, at det ikke er meningsfuldt at fortsætte
• Jobcentret træffer afgørelse om fleksjob – herefter overgår du til enten fleksjob eller anden indsats

Det er vigtigt, at afslutningen sker med en evaluering, så der er klarhed over, hvad prøvningen har vist, og hvad næste skridt er. Hvis du er i tvivl om, hvornår prøvningen skal slutte, eller hvad der skal ske efter, så tag en snak med din sagsbehandler.

8. Praktiske råd til din arbejdsprøvning

• Vær åben og ærlig – fortæl virksomheden og din sagsbehandler om dine udfordringer og dine behov
• Sæt realistiske mål – vær med til at sætte mål, du kan nå, så prøvningen bliver en succesoplevelse
• Tag imod feedback – evalueringer undervejs er til for at hjælpe dig
• Hold styr på din tid – registrer timer og sygefravær nøjagtigt
• Brug dit netværk – tal med din fagforening, pårørende eller andre, der kan støtte dig
• Vær tålmodig – afklaring tager tid, men hold fast i, at det er et skridt mod et fleksjob
• Spørg, hvis du er i tvivl – om opgaver, rammer, løn, rettigheder eller næste skridt

9. Relevante paragraffer og lovhenvisninger

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

Anden relevant lovgivning

• Arbejdsmiljøloven – du er omfattet af arbejdsmiljøreglerne under arbejdsprøvning
• Lov om arbejdsskadeforsikring – du er dækket af arbejdsskadeforsikring, når du er i arbejdsprøvning

10. Principafgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 27-23

Afgørelsen giver konkrete anvisninger til kommunerne om, hvordan indtægter fra arbejdsprøvning skal indgå i beregningen af flekslønstilskud. Den understreger, at lønindtægter som udgangspunkt skal indgå.

Ankestyrelsens principafgørelse 39-19

Fastslår, at løn medfører fradrag i flekslønstilskuddet – og dermed også, at arbejdsprøvning med løn kan påvirke tilskuddet senere.

Ankestyrelsens principafgørelse 98-15

Præciserer, at der ikke er formkrav til den skriftlige aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder i et fleksjob, men at aftalen skal være klar og entydig – også i forhold til arbejdsprøvningen.

11. Anvendte links

• Borger.dk – Arbejdsprøvning
• STAR.dk – Arbejdsprøvning
• Ankestyrelsen.dk – Principafgørelser
• Retsinformation.dk – Bekendtgørelse om fleksjob
• Det Faglige Hus – Arbejdsprøvning
• Sundhed.dk – Arbejdsprøvning (Patienthåndbogen)

12. Opsummering

Arbejdsprøvning er et vigtigt redskab i afklaringen af, om du kan varetage et fleksjob. Prøvningen foregår på en virksomhed under reelle forhold, og du får – alt efter din situation – din sædvanlige offentlige ydelse eller løn fra virksomheden.

Du har rettigheder under arbejdsprøvningen, herunder ret til en skriftlig plan, et forsvarligt arbejdsmiljø og ret til at sige fra, hvis rammerne overskrides. Prøvningen afsluttes med en evaluering, der danner grundlag for jobcentrets videre sagsbehandling.

Hvis du er i tvivl om noget undervejs – om dine rettigheder, rammerne, løn eller evaluering – kan du altid kontakte din sagsbehandler, din fagforening eller Borger.dk for yderligere vejledning.